Hemmeligt forlig giver håb for OW Bunker-investorer

- Noget tyder på, at der er penge at hente derude, siger DR's erhvervsanalytiker efter at have fået indsigt i retsdokumenter fra Singapore.

Nye retsdokumenter fra Singapore kan komme til at belaste den tidligere OW Bunker-ledelse. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Et fortroligt forlig i Singapore afslører, at der kan være noget at hente til dem, der mistede penge, da selskabet OW Bunker gik konkurs i november sidste år.

Det viser retsdokumenter fra High Court i Singapore, som blandt andre DR Nyheder har fået indsigt i.

- De viser, at andre olieselskaber har tabt penge på den samme kunde, som OW Bunker har. Og så fortæller papirerne, at der er indgået et forlig i sommeren 2015. Det kan tyde på, at der måske er penge at hente derude, siger DR's erhvervsanalytiker Thomas Svaneborg.

Dokumenter belaster OW Bunker-ledelse

Hidtil har det været umuligt for kuratorerne at finde de penge, OW Bunker angiveligt mistede på grund af svindel i Singapore.

Hvis det viser sig, at de burde have undersøgt deres kunder bedre, så kan det belaste OW Bunker-ledelsen.

Thomas Svaneborg, DR's erhvervskorrespondent

Svindel, der primært kan spores tilbage til én mand; Dennis Tan, som skyldte OW Bunker op mod en milliard kroner, da selskabet gik konkurs.

Ifølge Thomas Svaneborg kan de nye retsdokumenter komme til at belaste den tidligere OW Bunker-ledelse:

- De viser, at andre selskaber har haft dårlige erfaringer med den pågældende kunde, og det er noget af det mest interessante i kuratorredegørelsen fra sidste uge. Altså at OW Bunker havde allieret sig med denne kunde. Hvis det viser sig, at de burde have undersøgt deres kunder bedre, så kan det belaste ledelsen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube