I dag åbner et nyt kapitel i sagen om dansk atomskrot

Sagen om 250 lastvognslæs hjemløst atomaffald er slået tilbage til start, men et nyt kapitel starter i dag, hvor en nyoprettet gruppe mødes for første gang.

I marts sidste år blev et underjordisk slutdepot lagt på is. Nu skal affaldet enten i et mellemlager eller eksporteres - det er pejlemærkerne for den tværministerielle styregruppe. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Danmark har knap 10.000 kubikmeter atomskrot, som ingen vil have i deres baghave.

Siden 2003 har det været oplagret på Risø ved Roskilde med henblik på at blive smidt ned i et hul et sted i landet.

Men planerne om at stede atomaffaldet til hvile i et slutdepot blev sidste år foreløbigt skrinlagt af Folketinget, efter kritikken i årevis havde haglet ned over Sundhedsministeriet og Dansk Dekommissionering, der har til opgave at afvikle reaktorerne og forsøgsanlæggene fra det tidligere Forskningscenter Risø.

Udenlandske eksperter, borgergrupper og miljøorganisationer kritiserede de danske myndigheder for fejlklassificering af affaldet og for en meget lukket proces.

Nu er Uddannelses- og Forskningsministeriet blevet tovholder på projektet, og planen er ikke længere et såkaldt slutdepot, men at det danske atomaffald skal parkeres i et såkaldt mellemlager - et højsikret hus, der skal opbevare atomaffaldet, ind til et slutdepot er etableret.

I dag åbner så et nyt kapitel i den efterhånden lange fortælling om det danske atomaffald.

Lukket og arrogant

Klokken 13 i dag mødes en ny kontaktgruppe for første gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor den skal diskutere rammerne for arbejdet mod et mellemlager og briefes om, hvor langt Dansk Dekommissionering er med at få grundarbejdet på plads omkring et mellemlager.

- Man har valgt at opprioritere borgerinddragelsen og give nogle institutionelle rammer til et kontaktforum. Det er vi meget glade for. Vi er tidligere blevet lovet et kontaktforum, hvor det ikke kom til at ske, så vi er glade for, det nu bliver realiseret, siger Niels Henrik Hooge, der er medlem af miljøforeningen Noahs Urangruppe, som har indtaget en særdeles kritisk rolle i forbindelse med det hidtidige arbejde med et slutdepot.

Kontaktgruppen består af 17 personer, som er fordelt ud på borgergrupper, miljøorganisationer og styrelser, der alle er involveret i, hvor og hvordan det danske atomaffald skal ende.

Mødereferater er offentlige ud, og medlemmerne repræsenterer offentligheden. Det vil give en helt anden åbenhed omkring processen - til gavn for processen, mener Niels Henrik Hooge.

- Medlemmerne formodes at blive holdt orienteret om, hvad der foregår, og er fint. Ud over det har vi ikke nogen beføjelser, men vi kommunikerer direkte med de ansvarlige myndigheder, siger han.

- Vi forventer, at forslagene bliver taget alvorligt, ellers tager man ikke civilsamfundet alvorligt.

Udsat igen

Det bliver igen en tværministeriel gruppe, som står for det praktiske arbejde med at udpege potentielle steder og forudsætninger for at placere et 20.000 - 30.000 kvadratmeter stort mellemlager.

Men arbejdet skal starte helt forfra, for den tværministerielle gruppe, der hidtil har arbejdet med planerne om en losseplads til atomaffaldet, er stort set blevet opløst.

Fakta: Atomaffald på Risø

Danmarks atomaffald skal ikke længere graves ned. Nu er planen at opbevare det i et mellemlager.

Her et overblik over sagen om deponering af atomaffaldet fra Risø:

Ifølge en bred politisk aftale fra 2002 skulle Sundhedsministeriet undersøge, hvor man gør af 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra den tidligere Forsøgsstation Risø.

Indtil 11. marts 2015 var tre muligheder i spil: 1) Etablering af et dansk underjordisk slutdepot, 2) etablering af et bemandet og overvåget midlertidigt mellemlager over jorden på 20.000-30.000 kvadratmeter, 3) eksport af alt affaldet til udlandet.

Her blev Folketingets partier efter stærk lokal modstand enige om at skrotte det underjordiske slutdepot. I stedet skal der laves yderligere undersøgelser om et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i op mod 100 år. Det kan tidligst stå klar i 2023.

Fem kommuner var udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot: Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Alle har protesteret voldsomt mod at få affaldet og har i stedet opfordret staten til at lave et overjordisk mellemdepot.

Kilder: Sundhedsministeriet, Dansk Dekommissionering, m.fl.

/ritzau/DR Nyheder

Formanden er gået på pension, og chefkonsulenten fra GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - har trukket sig.

At det hele har trukket så meget ud, nager ikke Niels Henrik Hooge. Han er optaget af, at processen nu igen er på skinner. Men det bliver ikke uden udenlandske eksperter. Det er oplægget fra Noah på mødet senere i dag.

- Vi ønsker at undgå, at de helt eller delvist ansvarlige for det fejlbehæftede slutkoncept indstiller folk, der også har et medansvar. Vi skal sikre, at vi kommer ud af det klaustrofobiske landsbyforsker-miljø. Jo flere internationale, kritiske eksperter, der er repræsenteret i ekspertpanelet, desto mindre bliver risikoen for at gentage fejltagelserne, siger han.

To ekspertgrupper

Med på den liste er blandt andre den svenske atomaffaldsekspert Johan Swahn, der er direktør for organisationen MKG, der overvåger de svenske myndigheders atomaffaldshåndtering, og den anerkendte tyske atomforsker Gerhard Schmidt.

De to forskere har begge i hårde vendinger kritiseret den danske håndtering af atomaffaldet.

En faglig gruppe af internationale eksperter vil blive tilknyttet den tværministerielle styregruppe. Gruppen skal løbende rådgive styregruppe.

Samtidig vil et udvildigt råd af eksperter blive tilknyttet kontaktgruppen. Ekspertgruppen skal løbende oversætte de data, der vil blive fremlagt af styregruppen og præsenterer dem, så de også er til at forstå for offentligheden.

Der er i første omgang sat 4,4 millioner kroner af til undersøgelsen af et dansk mellemlager. De ventes at blive offentliggjort i løbet af 2017, hvor Uddannelses- og Forskningsministeren skal tage stilling til det videre forløb.

Fejlklassificeret skrot

Siden det i 2002 blev besluttet, at Danmark skulle indstille arbejdet med at udvikle på et atomkraftværk, har planen været at smide det danske radioaktive materiale i et slutdepot et sted i den danske undergrund.

Men udenlandske eksperter har kritiseret de danske myndigheder for at fejlklassificere affaldet. Det har skubbet til frygten hos de borgergrupper, der blev oprettet, da der i 2013 blev udpeget seks steder i fem kommuner, som blev vurderet egnet til at opbevare det radioaktive materiale i undergrunden.

Da de samme borgergrupper råbte op om lukkethed og manglende involvering, endte det hele i en hårdknude i marts sidste år, hvor Folketingets partier valgte at lægge slutdepotet på køl og arbejde mod at oprette et mellemlager, som i op mod 100 år skal kunne opbevare det danske atomaffald, inden det deponeres i et hul i Danmark eller i udlandet.

Mellemlageret er en dyr løsning, men den fælles udmelding fra partier på begge fløje var og er, at penge ikke skal afgøre, hvor det danske atomaffald skal ende.