ISS fordobler sit overskud trods et udfordret marked

Rengøringskoncernen ISS har i 2015 omsat for 79,6 milliarder kroner og har et overskud på 2,2 milliarder efter skat.

ISS har i 2015 fået flere store ordrer, så virksomheden ser lyst på fremtiden. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Rengørings- og servicekoncernen ISS fordobler 2015-resultatet til 2,2 milliarder kroner efter skat.

Ifølge selskabets årsregnskab var den samlede omsætning på 79,6 milliarder kroner.

Omsætningen er steget med 4,4 procent i løbet af året på trods udfordrende markedsforhold i både Europa og Latinamerika.

Det er alligevel lykkedes at hive en række store aftaler hjem, som gerne skulle være med til at sikre den fremtidige vækst i selskabet.

Højere udbytte til aktionærer

- Takket være en række markante nye kontrakter med større kunder som for eksempel Novartis, Rolls-Royce, PostNord og det norske forsvar har vi en stærk platform for fremtidig vækst.

Forventningen til 2016 er, at man kan øge omsætningen med mellem to og fire procent.

ISS vil udbetale et udbytte på 7,40 kr. for 2015 til aktionærerne, hvilket er højere, end flere aktieanalytikere havde ventet.

De havde ventet et udbytte på 6,90 kr. per aktie for sidste år mod 4,90 kr. for 2014.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube