En lang række af landets kommuner har taget konsekvensen af den folkelige modstand mod vindmøller på land og på stribe indført et decideret vindmøllestop.

Det er især klager over støj og dårligt helbred på grund af gener fra vindmøllerne, som har fået kommuner til sætte foden på bremsen.

- Når man sætter dem op tæt på landsbyer, bliver rigtigt mange borgere direkte påvirket helbredsmæssigt eller af støj. Man kan ikke låne til at købe huset, og beboerne kan ikke sælge huset, siger Jesper Frost (V), viceborgmester i Esbjerg Kommune.

Dårlig idé med vindmøller

Esbjerg Kommune profiterer ellers godt af vindindustrien. Byen har 11.000 ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien, og de senere år har store virksomheder med højteknologiske arbejdspladser etableret sig på havnen i den vestjyske by.

Men kommunens 71 landvindmøller må være nok, lyder det fra kommunens borgere.

- Det er et væsentligt element i Esbjerg at sætte vindmølleparker på havet, så der er en meget positiv holdning til vindenergi. Men de landbaserede parker er man meget skeptiske overfor. Hovedparten af befolkningen tilkendegiver, at det er en dårlig idé at stille landvindmølleparker op, siger Jesper Frost.

Også Aabenraa Kommune, der ifølge en opgørelse fra 2016 har 86 landvindmøller, har trukket en streg i sandet.

- Jeg synes, det er et problem, at lokalpolitikere udsættes for så stort et pres. Der er i den nationale energipolitik ikke nogen lokale fordele. Der er ikke økonomi bundet op på vindmøllerne, og i sidste ende gør vi vores borgere til gidsler, når vi sætter vindmøller op i deres baghaver, siger borgmester Thomas Andresen (V).

600 meter er for lidt

Det er særligt reglen om, at en vindmølle er lovligt opstillet, når blot den står 600 meter fra beboelse, der irriterer Thomas Andresen. For den afstand er ikke tilstrækkelig, mener han.

Det skulle hellere være politikerne på Christiansborg, som tog skraldet for at gennemføre klimadagsordenen, fortsætter han:

- De regler, der er dannet og lavet, er ikke sat i verden for at blive forvaltet i kommunerne.

Også Ikast-Brande, Haderslev, Kolding, Varde og Tønder Kommuner er på vej med eller har allerede gennemført et fuldt stop for eller kraftig begrænsning af opsætning af landvindmøller, viser DR Nyheders research.

Grøn omstilling under pres

Der eksisterer ikke et overblik over danske kommuners holdning til landvindmøller.

I Sverige oplever man, at det eneste tidspunkt, folk klager, er, når vindmøllen ikke kører, for så tjener de ikke penge.

Jørn Pedersen., formand for teknik og Miljø, kl

Men tendensen er klar:

- En række kommuner stopper processer med etableringen af landvind. Vi har set det i Tønder, vi har set det i Esbjerg og senest Ringkøbing-Skjern, at man stopper vindmølleprojekter, allerede inden høringsprocessen er gået i gang, siger Michael Minter, der er sekretariatsleder i den grønne tænketank Concito.

Den massive modstand mod vindmøller kan have betydning for retningen, Danmark driver i forhold til den grønne omstilling, vurderer Minter:

- Det er et problem i forhold til opfyldelsen af vores klimamål, hvor vi skal have etableret noget mere vedvarende energi. Og i den forbindelse er landvind en af de billigste løsninger, vi har i øjeblikket. Det er et problem, vi ikke længere kan bruge det værktøj, at vi går i stå i udviklingen af landvind.

Drama i Tønder

Tidligere på måneden sagde et flertal i byrådet i Tønder Kommune nej til det, der kunne være blevet landets næststørste vindmøllepark på land med 48 møller på grænsen mellem Tønder og Esbjerg kommuner.

Alt var ellers tilrettelagt, og de 41 beboere, som skulle genhuses på grund af projektet, havde allerede sagt ja til at flytte.

Over 10 procent af el kommer fra vind

Vindkraftkapaciteten i EU har oplevet en seksdobbelt stigning fra 2,4 procent % i 2000 til 15,6 procent i 2015. Ved udgangen af 2015 var den samlede vindkraftkapacitet på 142 GW, hvilket dækker 11,4 % af elforbruget i EU.

Tyskland og Spanien er de største vindkraftlande i Europa, hvad angår installeret effekt, og de står for henholdsvis 1/3 og 1/6 af Europas vindkraft.

Det førende land på verdensplan er Kina med 1/3 af verdens vindkraftkapacitet.

I forhold til vindkraftens andel af den samlede elproduktion er Danmark en af de førende vindkraftnationer i verden. I 2015 producerede Danmark 42 procent af landets elektricitet ved hjælp af vindmøller, hvilket var en forbedring af landets egen verdensrekord på 39 procent i 2014.

Kilde: Vattenfall

Men bremsen blev trukket, og på et kommunalbestyrelsesmøde i aftes foreslog Konservative i en periode at lukke ned for flere landvindmøller i kommunen.

Kommunalbestyrelsen delte sig ligeligt 15-15, men borgmesteren var på nej-holdet, derfor faldt forslaget:

- Der er meget stor splittelse om det her spørgsmål i Tønder Kommune. Afstemningen i aftes kunne ikke være mere splittet, siger borgmester Henrik Frandsen (V).

Mange vindmøller i Jylland

Han mener også, det har indflydelse, at der i efteråret er kommunalvalg.

- Der ligger også det i det, at den nuværende kommunalbestyrelse ikke skal bestemme, hvad den næste kommunalbestyrelse skal gøre, siger Tønders borgmester.

I alt har den sydvestjyske kommune 247 landvindmøller til at snurre rundt i landskabet. Kun Ringkøbing-Skjern Kommune har flere vindmøller på land.

Det er særligt de jyske kommuner, som sætter en stopper for flere landvindmøller. Men det er også i Jylland, at langt de fleste landvindmøller er sat op.

Tønder, Ringkøbing-Skjern og Thisted har til sammen 720 vindmøller, mens der ikke er én kommune langs Øresund, som har opstillet flere end 20 vindmøller.

Brev til ministeren

Men også til vands skaber vindmøllerne lokal vrede.

For nylig sendte et flertal af Ringkøbing-Skjern byråd et brev til energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). Byrådet lagde op til at den omtalte kystnære vindmøllepark ud for Holmsland Klit ved Søndervig burde flyttes længere væk fra kysten.

- Det er i sagens natur ikke muligt at placere 190 meter høje møller inden for det projektområde, som Vattenfall har valgt, så de ikke bliver synlige fra land, skriver byrådspolitikerne i brevet.

- Det, jeg har imod, er den måde, de bliver placeret på. De er kommet så tæt ind på land som overhovedet muligt. Vi får pyloner på størrelse med Storebæltsbroen langs kyststrækningen, ti-femten kilometer langt, der vil blinke og køre rundt.

- Hvis man havde lavet et mere letforståeligt mønster eller stillet dem længere ud, så havde det minimeret skaderne. Det er hvad vi beder dem om at overveje, siger Gitte Keldsen (V), der har samlet flertallet bag brevet til energiministeren.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har foreslået, at kommuner skal kunne blokere for kystnære vindmølleparker. I givet fald ville i hvert fald Ringkøbing-Skjern og Kalundborg Kommune sløjfe en kystnær vindmøllepark. Billedet er fra Avedøre Holme. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Også i Kalundborg Kommune har befolkningen rejst sig i vrede mod en projekteret vindmøllepark i Jammerland Bugt. Over 5.000 borgere har skrevet under i protest og foreningen Beskyt Jammerland Bugt har være aktiv i kampen mod de kystnære møller.

I et høringssvar udsendt i dag advarer kommunen kraftigt mod at gå videre med projektet.

C02 neutralt Bornholm

Både til vands og til lands er bornholmske vindmølleprojekter blevet droppet.

I efteråret besluttede et snævert flertal i byrådet at stoppe et landvindmølleprojekt i kommunen. De afgørende stemmer kom fra Enhedslisten, som stemte imod den nationale partilinje.

"Opstilling af 150 meter kæmpemøller på land er ikke en fyldestgørende og bæredygtig løsning på øens el-forsyningsproblemer," skrev Enhedslisten i en pressemeddelelse ovenpå massiv lokal modstand mod møllerne.

Dermed bliver det svært at nå visionen om et CO2-neutralt Bornholm i 2025.

- Det, der sker i kommunerne, er bekymrende i forhold til at opnå klimamålene på en samfundsøkonomisk måde. Havvind er jo rigtigt godt, og det skal vi have mere af. Men målet er at reducere udledningen af drivhusgasser til nul i 2050. Og set i det lys er der ikke råd til at undvære nogen virkemidler. Der skal vi både have gang i udbygningen af landvind og havvind, siger Michael Minter fra Concito.

Kræver større politisk indblanding

Det helt store problem er, at naboer ofte spilles ud mod hinanden, og beboerne tæt på vindmøllerne lades i stikken. Concito deltager selv i et forskningsprojekt, der skal sikre bedre lokal opbakning til landvindmøllerne.

- Jeg kan godt forstå bekymringen hos borgerne og kommunerne. Vi skal kigge på, hvordan vi forbedrer processerne. Der skal flere ting i spil, dels nogle gode borgerinddragelser og også noget i forhold til de økonomiske interesser; hvem får hvad ud af de her processer, siger Michael Minter.

Han mener, lige som borgmesteren i Aabenraa, Thomas Andresen, at landspolitikerne burde tage et større ansvar.

- Der er behov for en højere grad af landspolitisk involvering. Fra statslig side sættes klimamålet og så overlader man udviklingen af at udmønte strategien til kommunerne. Hvis det skal lykkes, så kræver det en klar landspolitisk opbakning til udbygningen af vedvarende energi, siger Michael Minter.

Gør som i Sverige

Kolding Kommunes borgmester og formand for KL's teknik og miljøudvalg, Jørn Pedersen, mener stat og kommuner har været for dårlig til at få lokale med i vindmølleprojekterne.

- Vi oplever, den her kæmpe lokale modstand, når et vindmølleprojekt skal realiseres. Ganske få vindmøller sættes op, og projekt for projekt falder, fordi vi ikke tager alvorligt, at borgerne er bekymrede over, at der kun er en, der scorer kassen på det, siger han.

En mulighed kunne være en svensk model, hvor borgere omkring vindmøllerne får del i det grønne guld:

- Vi er nødt til at sætte os ned, finde ud af, hvordan gør vi det her. Det kan være, vi skal bruge den svenske model, hvor naboer får et afkast af vindmølleproduktionen, jo tættere de bor på den. I Sverige oplever man, at det eneste tidspunkt, folk klager, er, når vindmøllen ikke kører, for så tjener de ikke penge, siger Jørn Pedersen.

Vindmøller til lands og til vands møder voldsom modstand hos lokale borgere, og kommunalbestyrelser i en lang række kommuner har sat foden på bremsen. Hør debatten i dagen P1 Business.