Byretten væltet omkuld af sager om flyforsinkelser

Københavns Byret har lavet en hel afdeling, der kun behandler sager om flyforsinkelser. Lige nu er der omkring 1500 sager, der men de bliver ikke behandlet foreløbig.

Københavns Byret har lige nu 1500 sager om erstatning til forsinkede flypassagerer liggende. Eva Persson er sagfører for nogle af de passagerer, der venter på erstatning.

I Københavns Byret ligger der lige nu omkring 1.500 sager om flyforsinkelser. Sagerne har over de seneste år hobet sig så meget op, at sagsbehandlerne har svært ved at følge med

Derfor har man nu besluttet at sætte sagsbehandlingen i bero, indtil fire domme Højesteret bliver afgjort til foråret.

Det forklarer Eva Persson, der er ansat i advokatfirmaet Consilio & Co og sagfører i tre ud af de fire sager ved Højesteret. Hun er desuden også sagfører i mange af de sager, som ligger og venter i Byretten.

- Jeg kan konstatere at alene på mit kontor, der har vi omkring 1000 sager, som er strandet nede i Byretten, fordi man afventer Højesteret, siger Eva Persson til forbrugerprogrammet Kontant.

Mange venter på erstatning

Hun mener, at det er et problem de forsinkede passagerer:

- Det betyder jo, at der er rigtig mange passagerer, som lige nu venter på at få deres penge, i nogle sager som efter min opfattelse er meget klare, fastslår Eva Persson.

Eva Persson fortsætter:

- Jeg mener helt bestemt, at flyselskaberne burde komme til lommerne og erkende at, at deres forpligtigelse til at betale og så vi kan få afsluttet nogle af de her mange sager. Og passagererne kan komme videre.

Firmaer hjælper passagerer

En af årsagerne til, at der lige nu er så mange sager om flyforsinkelser er, at der de seneste år er dukket firmaer op, der lever af at hjælpe folk med at få den kompensation fra flyselskaberne.

Et af firmaerne er flyforsinkelse.dk

- Det her felt det har udviklet sig over tid. Det er ikke ret mange år siden, at der nærmest ikke var nogen der kendte til mulighederne for at få kompensation, når man blev forsinket eller aflyst. Så det har udviklet sig meget, siger Johan Fugman, der er direktør i firmaet flyforsinkelse.dk.

Men passagerernes rettigheder er jo sådan rimelig klart defineret, så hvorfor er der så så meget tvist om det?

- Vi har over 80.000 aktive sager, og vi ser nye sager hver dag. De sager handler typisk om, at flyselskaberne nægter at betale kompensation, fordi de henholder sig til, at årsagen til at flyet er blevet forsinket eller aflyst, det er en særlig usædvanlig omstændighed. Det er vi typisk uenige i - og lovgivningen siger også noget andet.

Du kan mere om flyforsinkelser i forbrugerprogrammet Kontant torsdag aften klokken 21.00 på DR1.

KONTAKT REDAKTIONEN

Format: PNG, JPG, PDF, DOC og DOCX.
Max. 5 MB