Tema Bidragssatser

Korrespondent: Nykredit har fået endnu et minus på imagekontoen

Alvorligt for Nykredit, at Forbrugerombudsmanden vælger at gå ind i sagen, vurderer DR’s økonomikorrespondent.

Forbrugerombudsmanden har tidligere sikret bankkunder erstatning, forklarer DR's Økonomikorrespondent Casper Schrøder f (Foto: DR Nyheder)

Flere Nykredit-kunder mener, at de har fået deres lån flyttet fra Nykredit til datterselskabet Totalkredit uden deres vidende.

Problemet er, at de i Nykredit var sikret en fast lav bidragssats, mens de i Totalkredit ikke har samme sikring. Og sagen er det sidste, som den stormomsuste bank har brug for, siger DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

- Det er jo endnu et stort træk på imagekontoen, hvor der absolut ikke er meget tilbage at rutte med for direktøren Michael Rasmussen og det øvrige Nykredit. Man har været under den her heftige beskydning på de sociale medier, som ikke viser nogen tegn på at løje af, siger han.

Én ting er dog de utilfredse kunder, som offentligt lufter deres vrede, men noget helt andet og mere alvorligt er, at Forbrugerombudsmanden nu er gået ind i sagen.

- Vi har tidligere set, hvordan man i den finansielle sektor har haft sager - blandt andet om aktiesalg i Roskilde Bank - hvor Forbrugerombudsmanden gik ind og sikrede erstatning til de kunder, som havde tabt penge på den konto, forklarer Casper Schrøder.

- Så det er ganske alvorligt, at flanken på den måde bliver udvidet for Nykredit.

Sagen kort

  • Fra juli måned stiger bidragssatserne for Totalkredit-kunder med 15-45 procent.
  • Nykredit, som ejer Totalkredit, begrunder stigningen med øgede kapitalkrav primært fra EU.
  • Nykredit må ikke selv hæve bidragssatserne, men har flyttet et stort antal kunder over i datterselskabet Totalkredit, hvor bidragssatsen stiger kraftigt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube