Kun 31 asylansøgere kom i job sidste år - regler spænder ben

Regler og bureaukrati spænder ben for, at asylansøgere kommer i job, siger Røde Kors. Det lykkedes kun for 31 sidste år.

Arkivfoto fra Sandholmlejren (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Der er stor fokus på, hvordan flygtninge kommer i arbejde, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Men faktisk er der mulighed for, at man allerede som asylansøger kan komme i ordinært job.

Det er der bare kun ganske få, der gør - sidste år fik kun 31 asylansøgere tilladelse til at tage et almindeligt job.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, som DR Nyheder har fået udleveret.

Regler og bureaukrati

Forklaringen er ifølge Røde Kors, der driver en stor del af asylcentrene, at regler og bureaukratisk bøvl spænder ben for, at flere asylansøgere kommer i arbejde.

- Det er ærgerligt, fordi her har vi muligheden for at skabe god integration hurtigt, siger Kasper Koch, der er strategi- og udviklingschef hos Røde Kors, til DR Nyheder.

Den første og største forhindring er ifølge Røde Kors, at der skal gå seks måneder, før asylansøgerne har lov til at tage et almindeligt job.

- Vi kan ikke forstå meningen med at skulle gå og vente i et halvt år, hvis man har kompetencerne og mulighederne for at komme i arbejde, siger Kasper Koch fra Røde Kors.

Han forklarer, at det også vil være en gevinst for statskassen, hvis flere asylansøgere kommer i job, fordi de i så fald selv betaler deres kost og logi på asylcentret.

Besværlig godkendelse

Næste benspænd er ifølge Røde Kors selve godkendelsesproceduren.

For asylansøgeren skal finde et job, før vedkommende kan søge om lov til rent faktisk at arbejde. Udlændingestyrelsen skal derefter behandle ansøgningen og godkende både asylansøgeren og arbejdspladsen, før godkendelsen er i hus. En proces, som en del arbejdsgivere ikke har tid til at vente på.

- Vi kan se, at der godt kan gå et par måneder, fra man faktisk har lavet aftalen med arbejdsgiveren, om at man kan få en ansættelse på ordinære vilkår, til det faktisk kan føres ud i livet, siger Kasper Koch.

Mangel på CPR-nummer giver problemer

Et andet benspænd er, at asylansøgere ikke har et CPR-nummer. Det er et problem, fordi mange virksomheders HR-systemer kræver, at de ansatte har sådan et.

Samtidig giver det helt lavpraktiske problemer i forhold til løn og Skat, fordi det ifølge Røde Kors er svært at få en bankkonto, hvis man ikke har et CPR-nummer.

- Så skal vi rent faktisk ud og bede virksomheden om at udbetale løn i kontanter, og det er der vel nærmest ikke nogen, der gør længere, siger Kasper Koch.

Sidste år kom der omkring 21.000 asylansøgere til Danmark. I år ventes der at komme 25.000.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube