Ledigheden faldt yderligere et nøk i november

Bruttoledigheden er ifølge Danmarks Statistik nu under 120.000 personer, svarende til 4,5 procent.

Bruttoledigheden har været faldende de sidste måneder. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Bruttoledigheden har vist faldende tendens de seneste mange måneder, og november blev ingen undtagelse.

Her svandt den sæsonkorrigerede arbejdsløshedskø ifølge Danmarks Statistik med 1100 fuldtidspersoner fra oktober til november. Dermed er bruttoledigheden nede på 119.000, svarende til 4,5 procent.

Bruttoledigheden omfatter dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der enten er uden job eller er aktiverede.

Nettoledigheden udregnes ved at sortere de aktiverede fra, og den var i november 98.200, svarende til 3,7 procent.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube