Markant færre danskere får lavet sort arbejde

Øget kontrolmuligheder og straf af købere af sort arbejde har resulteret i, at sort arbejde nu er mindre udbredt, lyder det fra forsker.

i 2014 anvendte danskerne i langt mindre grad end i 2014 sort arbejde, når der for eksempel skulle repereres på huset. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Skattefar kan glæde sig over, at danskerne tilsyneladende sender flere penge for arbejde i skattekassen fremfor direkte ned i håndværkerens lommer.

Andelen af danskere, der købte sort arbejde er faldet fra 53 procent i 2010 til 40 procent i 2014. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag.

I 2010 og 2014 blev 91 procent af det sorte arbejde udført af privatpersoner

Danskernes efterspørgsel på sort arbejde i 2014, Rockwool Fondens Forskningsenhed

Ifølge Camilla Hvidtfeldt, som er forsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed og en af forfatterne bag rapporten, kan en del af forklaringen på faldet skyldes, at Folketinget i perioden har strammet loven på området.

- En oplagt forklaring er, at Folketinget i perioden har vedtaget nogle lovændringer, der har givet Skat øgede kontrolmuligheder og gjort det muligt at straffe købere af sort arbejde, lyder det fra Camilla Hvidtfeldt.

Villigheden til at udføre sort arbejde er blevet mindre

Ifølge Camilla Hvidtfeldt tyder noget således på, at lovændringer har medført en holdningsændring til sort arbejde blandt danskerne.

Fakta om sort arbejde
  • Sort arbejde er lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ulovligt ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om, ikke at fortælle skattevæsenet om dem.
  • Sort arbejde indbefatter ikke ulovlige aktiviteter såsom handel med våben og ulovlige stoffer (fx hash og narkotika), rufferi o.lign.
  • Med ”aktiviteter” menes arbejde, herunder fremstilling af og handel med varer, hvor der skabes en økonomisk værdi.
  • Der kan fx være tale om håndværksarbejde, såsom maler- og elektrikerarbejde, husarbejde, såsom rengøring og børnepasning, og personlige serviceydelser, såsom frisørarbejde og massage. Men der kan også være tale om fx handel med vand og øl hentet i Tyskland og videresolgt til venner og bekendte til en favorabel pris eller fremstilling af og salg af julepynt på markede

- Villigheden til at arbejde sort, blandt dem der ikke arbejder sort, er faldende, siger Camilla Hvidtfeldt og peger på, at folk i dag oplever det som mere risikofyldt at udføre sort arbejde.

- Folk oplever det som farligere. Man synes simpelthen, at det er mere risikabelt og er derfor ikke så villig til at arbejde sort.

  • Undersøgelsen Danskernes efterspørgsel på sort arbejde i 2014 er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed
  • I alt er godt 3.800 tilfældigt udvalgte danskere blevet interviewet, heraf halvdelen om køb af sorte ydelser og den anden halvdel om salg, altså udbud af sort arbejde.

Årsagen til faldet kan være, at der er større risiko for at blive afsløret, hvis man udfører sort arbejde.

Opslået af DR Nyheder på 17. marts 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube