Miljøorganisationer offentliggør hemmeligstemplet rapport om uranmine i Grønland

En række miljøorganisationer frygter alvorlige konsekvenser for miljøet, hvis Grønland giver tilladelse til uranmine. Mineselskabets foreløbige miljørapport blåstempler ellers projektet.

Landskab omkring Kvanefjeld i det sydlige Grønland set fra helikopter over Eriks fjord (Foto: Morten Rasmussen © sCANPIX)

Der kan godt etableres en stor åben uranmine i det grønlandske Kvanefjeld, uden at det får alvorlige konsekvenser for hverken mennesker, dyr eller plantelivet i området.

Sådan lyder konklusionen i et udkast til mineselskabets omfattende VVM-rapport om projektet, som en række miljøorganisationer har valgt at offentliggøre.

Forening: Projektet bør skrinlægges

Men seks danske og grønlandske miljøorganisationer er fortsat imod projektet, efter at have læst udkastet til miljørapporten.

- Vi er ikke imod mineprojekter som sådan. Men det her projekt bør skrinlægges. Det er for stort og for kompliceret, og de miljømæssige omkostninger er alt for store, siger Mikkel Myrup, der er formand for den grønlandske natur- og miljøforening Avataq.

Mineprojektet har vakt stor debat i Grønland, fordi Kvanefjeld indeholder store mængder uran, som uundgåeligt vil blive udvundet sammen med de sjældne jordarter, som mineselskabet hovedsageligt er på jagt efter.

Frygter radioaktivt støv

Det radioaktive stof uran er omstridt, fordi det kan være særdeles skadeligt for både mennesker, dyr, planter og miljø, hvis det spredes i for store mængder.

Den grønlandske forening Nej til uran er fortsat modstander af projektet. Trods beregningerne i rapporten er foreningen nervøs for det radioaktive støv, der vil komme fra minen.

- Noget af det vil af vores kraftige polarvinde blive ført til Narsaq (en landsby der ligger under 10 kilometer fra Kvanefjeld, red.) og henover regionen, hvor det vil få konsekvenser for fårehold og anden fødevareproduktion, siger Mariane Paviassen, der er forkvinde for Nej til uran i Narsaq.

Rapport: Meget lille spredning af radioaktivt materiale

Ifølge udkastet til mineselskabets VVM-redegørelse er der ellers ingen grund til bekymring.

Rapporten konkluderer blandt andet, at minen ikke får nogen betydelig indvirkning på luftkvaliteten i området rundt om minen.

”Udenfor mineområdet er koncentrationerne (af støvpartikler, red.) et godt stykke under de grønlandske grænseværdier”, står der i udkastet.

Rapporten ser også nærmere på risikoen for spredning af radioaktivt materiale. Konklusionen er, at den radiologiske indvirkning fra projektet er ”meget lille”, og de forventede mængder, som planter, mennesker og dyr bliver udsat for er ”langt under grænseværdierne”.

Noah bekymret over affaldsdeponering

Men den danske miljøorganisation Noah er fortsat bekymret. Især for håndteringen af de mange millioner tons radioaktivt affald, der vil komme som resultat af minen.

Mineselskabets plan er at placere affaldet (også kaldet tailings, red.) på bunden af en nærliggende sø. Men det mener Noah er en rigtig skidt ide.

-Hovedproblemet er, at man vil deponere radioaktivt affald i Taseq-søen. Problemet er, at de radioaktive og giftige stoffer typisk vil være flydende, hvilket gør at de vil trænge ud gennem siderne og bunden af det her bassin, siger Niels Henrik Hooge, der er medlem af Noahs urangruppe.

Frygter sivende giftstoffer

I udkastet til mineselskabets VVM-rapport er konklusionen ellers, at spildevand fra minen ikke kommer i kontakt med vandløb i området. Samtidig vil mineselskabet lave en slags membran i affaldsbassinet for at undgå, at mineaffaldet siver ud.

Men Noah er ikke overbevist om, at det radioaktive affald vil kunne isoleres på bunden af søen.

-På lang sigt er det ikke muligt at holde de radioaktive og giftige stoffer isoleret. Der er adskillige måder hvorpå der kan ske udsivning til miljøet, siger Niels Henrik Hooge.

Miljøorganisationerne mener, at den bedste løsning er at placere det radioaktive affald i minen, når den lukker. Derfor mener de også, at mineselskabets plan strider imod den grønlandske råstoflov.

Ifølge mineselskabets VVM-udkast vil det være en upraktisk løsning, fordi det vil være meget besværligt og tage meget lang tid.

Sådan er rapporten kommet frem

Sådan er rapporten kommet frem

  • 4/10-16: DR Nyheder får aktindsigt i udkastet til VVM-rapporten (inkl. bilag) om Kvanefjeld fra den Grønlandske miljøstyrelse for råstofområdet. Samme dag sender DR Nyheder rapporten til miljøorganisationen Noah med henblik på at få interview med reaktioner på rapportens indhold.
  • 18/10-16: Det grønlandske natur- miljø- og energiministerium oplyser til DR Nyheder, at aktindsigten er suspenderet, fordi mineselskabet GME har klaget over, at DR har fået aktindsigt i rapporten.
  • 2/12-16: Det grønlandske ministerium beslutter, at sagen skal behandles forfra i Miljøstyrelsen for Råstofområdet.
  • 1/3-17: Miljøstyrelsen for Råstofområdet afgør, at bl.a. DR Nyheder ikke får aktindsigt i dokumenterne.
  • 10/3-17: Seks danske og grønlandske organisationer vælger at offentliggøre udkastet til VVM-rapporten; Noah, Avataq, Nej til uran, Nuuk Fjords Venner, Det Økologiske Råd og VedvarendeEnergi.

Den endelige rapport er ikke færdig

Rapporten, som skal vurdere de miljømæssige effekter af at etablere den omstridte mine, er skrevet af rådgivningsvirksomheden Orbicon som er hyret af mineselskabet bag projektet, Greenland Mining and Energy.

Mineselskabet og Orbicon er fortsat i dialog med de grønlandske myndigheder og forskere fra Aarhus Universitet om rapporten. Udkastet er fra oktober 2015. Derfor kan der være ændret i dele af projektet i mellemtiden.

Det er uvist, hvornår den færdige VVM-rapport ligger klar, men når det sker, vil den blive sendt i offentlig høring, hvorefter de grønlandske politikere skal beslutte, om de vil give tilladelse til at minen etableres.

Rapport blev udleveret og derefter hemmeligstemplet

Rapporten er blevet hemmeligstemplet af de grønlandske myndigheder. Men miljøorganisationerne har fået fat på rapporten, fordi den i første omgang blev udleveret i forbindelse med en aktindsigt.

Siden vendte de grønlandske myndigheder på en tallerken og annullerede aktindsigten, fordi dokumenterne ifølge myndighederne indeholder forretningshemmeligheder for mineselskabet bag projektet.

Nu har de seks organisationer imidlertid valgt at offentliggøre rapporten for at sætte gang i en offentlig debat om mineprojektet.

Milliarder på spil

Kvanefjeld-projektet er særdeles omdiskuteret i Grønland.

Grønlands håb om løsrivelse fra Danmark afhænger i stor grad af, om landet kan stå på egne ben rent økonomisk. Derfor er det afgørende for Grønland at få gang i udvindingen af de mange råstoffer, der findes i landet.

Omvendt frygter mange for konsekvenserne af Kvanefjeld-projektet, fordi uran er en del af pakken.

Politisk uklarhed

Samtidig har uran-debatten fået ny næring, efter Grønland fik en ny regering den 27. oktober sidste år. De to store partier i regeringen, Siumut og IA, er således lodret uenige på spørgsmålet om uranudvinding.

Mens Siumut grundlæggende er tilhænger af Kvanefjeld-projektet, så er det nye regeringsparti IA modstander af uranudvinding.

Partierne har indtil videre udskudt debatten med henvisning til at de venter på miljøvurderings-rapporten.

DR Nyheder arbejder på at få en kommentar til kritikken fra mineselskabet GME.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube