Minkavler: Jeg forbereder mig på millionunderskud

Prisen på pelsede danske mink er faldet fra 610 kroner per skind til 227 kroner på to år, viser årets første minkauktion.

Især russerne køber ikke lige så meget pels som før, fortæller minkavlser Ida Christensen fra sin farm i Midtjylland. (Foto: DR Nyheder)

Danske minkavlere producerer hvert år over 17 millioner skind, men det er blevet sværere at få en ordentlig pris for dem.

Det viser resultatet fra årets første minkpelseauktion, som minkavlere som Ida Christensen fra Bording har fulgt tæt.

- Det er altid lidt nervepirrende med de auktioner. Men nu har jeg været med i 35 år, og jeg ved, at priserne varierer meget. Det skal man være klar over. Det går op og ned. Ellers kan man ikke være minkavler, siger hun.

Ifølge Ida Christensen koster det cirka 140 kroner - alene i foder - at producere et enkelt minkskind, og da hun håber på at få solgt 13.000 skind i år, er auktionsprisen afgørende.

73 kroner under smertegrænsen

I 2013 var gennemsnitsprisen på et stykke minkskind over 600 kroner. Ved weekendens pelsauktion hos Kopenhagen Fur styrtdykkede den til 227 kroner.

Det er 73 kroner under Ida Christensens smertegrænse.

- Hvis jeg skal klare mig, så skal jeg have 300 kroner per skind. Lige nu tyder det på, at jeg får et underskud på over en million kroner, siger hun.

Det er især overproduktion og faldende interesse fra kineserne, der har fået priserne til at falde drastisk, og det har stor betydning herhjemme, hvor vi producerer 80 procent af de minkskind, der bliver solgt i hele verden.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube