Når økonomien koger: Derfor kan det gå så godt, at det er skidt

Din pengepung og jobmuligheder rammes, hvis økonomien koger over, forklarer korrespondent.

- Den alvorligste konsekvens af overophedning er, at det kan ramme antallet af arbejdspladser, så det bliver sværere at få et arbejde, forklarer DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Det går godt i Danmark. Der er grund til optimisme.

Sådan lød ordene fra statminister Lars Løkke Rasmussen (V), da Folketinget i sidste uge slog dørene op til endnu et politisk år.

Men der er en slange i paradis, og den hedder overophedning. Sådan lyder advarslen i en ny halvårsrapport fra de økonomiske vismænd, som er blevet præsenteret i dag.

Og det er da også paradoksalt, at det kan det gå så godt, at det faktisk kan ende skidt for dansk økonomi, forklarer DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder.

- Det er helt skørt, men en overophedning starter med noget meget positivt. Det starter med, at det går virkelig godt i samfundet og økonomien, siger han.

Her kan du få overblik over, hvad en overophedning kan betyde.

Første fase: Vi køber flere spegepølser

Ifølge Casper Schrøder er den alvorligste konsekvens ved en overophedning af økonomien, at det kan ramme antallet af arbejdspladser, så det bliver sværere at få et job.

Den gnist, der i sidste ende bringer kedlen i kog, begynder dog et helt andet sted - nemlig hos forbrugeren.

Når vi som forbrugere har mange penge mellem hænderne, og det går godt med økonomien, får vi også lyst til at bruge dem.

- Problemet opstår, når der er fuld knald på økonomien. Vi køber voldsomt ind, men udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen, fortæller Casper Schrøder og fortsætter med et tænkt eksempel:

- Hvis vi nu allesammen får lyst til at købe spegepølser, men producenterne ikke kan følge med, så begynder producenterne at ansætte flere mennesker og bygge flere spegepølsefabrikker, siger han.

Anden fase: Vi løber tør for arbejdskraft

Som udgangspunkt vil det stadig bliver set og aflæst af økonomer som noget positivt, at mange kommer i arbejde, og forbruget er højt i samfundet.

Problemet opstår, når arbejdsmarkedet løber tør for specialiseret arbejdskraft, fortæller Casper Schrøder.

- Pludselig er der ikke flere spegepølsespecialister, man kan ansætte, og så begynder man at konkurrere på lønnen, siger han og fortsætter:

- Så må spegepølsefabrikkerne sætte priserne op for at dække de øgede omkostningerne. Det får priserne nede i supermarkedet til at stige, og det er ikke specielt godt, for så bliver det dyrere for os at købe spegepølser med den løn, vi har, siger han.

Tredje fase: Vi mister markedsandele

De stigende priser gør, at virksomhederne i sidste ende ikke kan få det til at hænge sammen. De kan ikke investere i nye fabrikker, fordi de ikke får de samme penge ind.

Hvis priserne sættes op, mister virksomhederne også konkurrencekraften i forhold til udenlandske producenter, der så i stedet går ind og bliver favoritleverandører af spegepølser til forbrugerne.

Og når de udenlandske producenter sætter sig på dele af markedet, kan danske ansatte miste deres job til fordel for ansatte i andre lande, lyder forklaringen fra økonomikorrespondenten.

- Hvis udenlandske producenter kan gå ind og tage en del af markedet, så ender arbejdspladserne et andet sted end i Danmark, siger Casper Schrøder.

Sådan kan økonomien køles

Men hvorfor henter virksomhederne så ikke bare mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark?

- Det har man også gjort, og det er noget af det, der har holdt dansk økonomi oppe gennem de seneste år. Men det er der også en øvre grænse på, forklarer Casper Schrøder.

I stedet kan politikerne, ligesom vismændene i dag foreslår, fjerne foden fra speederen og holde igen med økonomiske reformer og skattelettelser, der giver befolkningen flere penge mellem hænderne.

- Politikerne kan styre en overophedning ved at sørge for, at der er færre penge i samfundet, siger han.

På samme måde kan politikerne også køle en ophedet økonomi ved at bruge færre penge på statens budget.

- For eksempel kan man sørge for, at den offentlige sektor bruger færre penge, siger Casper Schrøder, DR Nyheders økonomikorrespondent.