Næsten 800.000 er på overførselsindkomst

Samme antal som før den økonomiske optur lever nu af offentlig hjælp. Der blev gjort for lidt under opsvinget, kritiserer fagfolk.

(© DR)

En socialpolitisk succes af de helt store.

Sådan lød det glade budskab, da indvandrerkvinder trods gebrokkent dansk og unge trods misbrugsproblemer kom i arbejde under opsvinget fra 2004 til 2008.

Fremgangen er ædt op

Siden er titusindvis af mennesker imidlertid røget ud af arbejdslivet igen.

Faktisk så mange, at fremgangen fra de fede år næsten er ædt op.

Siden sommeren 2008 er der kommet 93.000 flere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse.

Dermed er det samlede antal oppe på 783.000 mennesker. Til sammenligning var tallet 801.000 i begyndelsen af 2004.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

'Forsømmelser'

En del af stigningen i mennesker på overførselsindkomst skyldes forsømmelser under opturen midt i nullerne.

Det vurderer arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra AE.

- Der var en hel del unge, som i de gode år tjente penge på ufaglært arbejde i stedet for at få sig en uddannelse. Da krisen så ramte i 2008, stod disse unge meget dårligt rustet, for efterspørgslen på deres ufaglærte arbejdskraft faldt dramatisk, forklarer han.

Kunstig optur

Det var næsten givet på forhånd, at gevinsten i form af færre på offentlig hjælp ville forsvinde, da krisen satte ind.

Det vurderer Jørgen Søndergaard, som er direktør for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Opturen var kunstigt baseret på en enorm gældsætning. Det var en boble, som man ikke kunne forvente ville skabe langtidsholdbar beskæftigelse. Så det overrasker mig ikke, at vi nu igen er tilbage til at have næsten 800.000 på overførselsindkomst, siger Jørgen Søndergaard.

Tal har været højere

Statistisk set har det været sådan lige siden 1990, at der har været mindst 690.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst.

I 1995 var man ifølge tal fra AE helt oppe på 927.000 mennesker parkeret på sidelinjen af arbejdsmarkedet. De berørte trives sjældent, og de nu 783.000 på overførselsindkomst er en kæmpe belastning for samfundsøkonomien.

S tror på succes

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erklærede ved sin tiltræden, at hun gerne vil måles på, om hun får nedbragt antallet overførselsmodtagere markant.

Ingen af de forrige regeringer uanset farve har dog formået at frembringe langtidsholdbare succeser på området.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, kunne godt tænke sig, at VK-regeringen havde gjort mere for at forhindre stigningen i mennesker på offentlig forsørgelse.

- Hvis ikke den forrige regering havde brugt alle pengene på skattelettelser, havde vi haft flere penge nu til at booste økonomien og skabe arbejdspladser. Dertil kommer, at VK-regeringen i høj grad forsømte at gøre noget for uddannelse til alle. Uddannelse er jo et af de bedste værn mod at havne på for eksempel kontanthjælp, mener Leif Lahn Jensen.

V: Kig indad

Men Socialdemokraterne var selv med til at spænde ben for, at nedgangen i overførselsmodtagere ikke blev vedvarende.

Det mener Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.

- Vi prøvede uden held at få Socialdemokraterne med på en reform af dagpengene. I december 2010 fremlagde vi et forslag til en reform af førtidspension og fleksjob. Men allerede på det tidspunkt var der gået så meget valgkamp i dansk politik, at Socialdemokraterne åbenbart ikke ville være med. Reformen af efterlønnen kunne vi heller ikke få Socialdemokraterne med på, men den er jo heldigvis blevet vedtaget nu, siger Ulla Tørnæs.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube