Nationalbankens direktør håber på dansk bryllup med euroen

Fastkurspolitikken er ikke en normal situation, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Lars Rohde er som nationalbankdirektør bundet af den danske fastkurspolitik, som han selv kalder 'unaturlig'. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

746,038 kroner.

Skulle nogen have dét tal tatoveret på underarmen, var det nok nationalbankdirektør Lars Rohde.

Hans fornemste opgave er at sikre, at man kan købe 100 euro for 746,038 kroner.

Siden 1982 har Danmark ført en fastkurspolitik, og siden 1999 har den været bundet op på euroen.

Dét har bundet skiftende nationalbankdirektører på hænder og fødder, fordi der ikke er meget manøvre-rum til at skrue på de økonomiske håndtag.

- Vi har en meget veldefineret opgave: Nationalbanken skal uanset hvad fastholde kronens værdi over for euroen. Det betyder, at banken på andre økonomiske områder ikke kan reagere, siger Lars Rohde.

Fastkurspolitikken

I 1990'erne slog en række europæiske stater deres valutaer sammen i en ny fælles valuta, euroen. De fleste øvrige lande i Europa, der før havde deltaget i et fastkurssamarbejde, gik over til at lade deres valutaer flyde frit. Det gælder Storbritannien, Sverige og Norge. Disse lande styrer i dag deres pengepolitik i forhold til et selvstændigt inflationsmål.

I dag er Danmark det eneste tilbageværende OECD-land, som fører en traditionel fastkurspolitik, mens stort set alle andre OECD-lande enten lader deres valuta flyde frit, så valutamarkederne bestemmer kursen, eller har opgivet deres egen selvstændige valuta og tilsluttet sig euroområdet.

Kilde: Wikipedia.

- Vi kan for eksempel ikke sætte renten op for at afhjælpe presset på boligmarkedet, for så vil valutatilstrømningen tage til. Og vi kan heller ikke sætte renten ned, hvis vi mente, det gik for langsomt, for så vil valutaen strømme ud af landet. Derfor er hele pengepolitikken rettet mod fastkurspolitikken, fortsætter han.

Nationalbankdirektøren er gæst i dagens P1 Sommerbusiness, som sendes klokken 13.03 på P1.

Ægteskab eller brud

Danmark er det eneste OECD-land, der fortsat fører en fastkurspolitik. Vores nordiske naboer, Sverige og Norge, er eksempler på det modsatte. Begge lande har siden 1990'erne haft en flydende valutakurs tilsyneladende uden negativ påvirkning på deres økonomier.

- Fastkurspolitik er ikke en helt normal situation, det ville være ret naturligt at være medlem af euroen, siger Lars Rohde.

- Det er sådan med meget lange forlovelser, at enten fører de til et brud eller et ægteskab. Det samme kan man sige om den danske tilknytning til euroen; at det mest naturlige ville være at være medlem.

Fast til euroen siden 1999

Det var Schlüter-Regeringen, der i 1982 droppede aktivt at bruge devalueringer og revalueringer og indførte den såkaldte "konsekvente fastkurspolitik" i 1982.

Men det var først efter 1986, at den danske krone blev låst mere permanent fast, først over for D-marken og siden 1. januar 1999 over for euroen med et udsvingsbånd på plus-minus 2,5 procent.

Kilde: Wikipedia.

Lars Rohde forventer, at fastkurspolitikken på et tidspunkt bliver til et ægteskab.

Orden i eget hus

Men han er opmærksom på, at danskerne to gange tidligere har sagt nej til et valutasamarbejde og formentlig i det nuværende politiske miljø heller ikke vil være positivt stemte over for et valutaægteskab med en eurozone, der stadig er præget af gældskriser i særligt sydeuropæiske økonomier.

- Der skal mere tillid til, at euroområdet har fået bragt sit eget hus i orden. De enkelte lande skal i betydelig grad have orden i eget hus. Det skal ikke være muligt at få en fribillet. Det så vi i høj grad op til Finanskrisen, siger Lars Rohde.

- Konsekvensen er, at der bliver for høj grad af krisetilstand, som vi har flere eksempler på inden for euroområdet. Heldigvis er langt de fleste landes balanceproblemer blevet langt bedre særligt i lande som Irland og Spanien, så der er klar og tydelig fremgang.

Nationalbankdirektøren henviser til, at der har været vækst i hele euroområdet 16 kvartaler i træk, samtidig er arbejdsløsheden raslet ned.

- Midt i alle dårligdommene er der altså lys. Det skyldes ikke mindst den Europæiske Centralbanks aggressive pengepolitik, som har været med til at stabilisere situationen, lyder vurderingen fra Lars Rohde.