Norge: Stor-bank lukker halvdelen af sine filialer

Med et slag lukker Norges største bank over halvdelen af alle sine filialer. Samtidig fyres 600 ansatte.

- Når kunderne ændrer deres måde at bruge banken på, må vi følge efter, siger DNB's chef. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Tendensen har været udbredt i Danmark længe, men nu oplever nordmændene også, at der bliver markant længere til banken. Landets største bank, DNB, vil med ét hug lukke over halvdelen af alle sine filialer.

Det fortæller banken onsdag i en pressemeddelelse onsdag.

- Når kunderne ændrer deres måde at bruge banken på, må vi følge efter. Udviklingen over de sidste to år har vist, at kunderne har mere kontakt med os end nogensinde, men på helt andre måder, skriver chef for detailforretning i Norge Trond Bentestuen i meddelelsen.

Adskillige ansatte fyres

DNB vil skære antallet af filialer, hvor private nordmænd kan gå i banken, fra 116 til 57 inden første juli. Det vil samtidigt betyde, at banken afskediger 600 ansatte.

Det kommer oven i de 200 ansatte, banken annoncerede skulle væk i november.

Ifølge banken er det resultatet af, at kunderne søger mod internettet. Ifølge DNB bruger 85 procent af dens kunder ikke længere de fysiske banker til hverdagsting som at betale regninger og 90 procent bruger internettet til deres bankforretning.

DNB er Norges klart største bank. Bankens markedsandel inden for udlån er på 30 procent ifølge interesseforeningen Finans Norge.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube