Novo-aktien falder de første minutter efter rekordregnskab

Et rekordregnskab fra Novo Nordisk har efter de første minutters aktiesalg ført til stort fald.

Novo Nordisk har store forhåbninger til insulinproduktet Tresiba, men aktierne faldt drastisk på børsen, ved åbningen i dag. (Foto: handout © Scanpix)

Novo Nordisk-aktien falder mere end seks procent efter de første minutters handel på fondsbørsen oven på offentliggørelsen af årsregnskabet, der viste et overskud på knap 35 milliarder kroner for 2015.

Da fondsbørsen åbnede for handel i morges, røg kursen omgående i rødt og var en overgang nede at vende i et minus på hele 6,5 procent.

Efter et kvarter havde den dog rettet sig en smule, men stod trods alt til et fald på knapt 4 procent sammenlignet med gårsdagens lukkekurs.

Årsagen til de nedadvendte mundvige skal formentlig findes i regnskabets afsnit om forventningerne til 2016.

Her skønner ledelsen meget forsigtigt, at man opnår en salgsvækst på 5-9 procent og en tilsvarende fremgang i driftsresultatet. Den formulering har formentlig været for vag for investorernes smag.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube