Tema Bidragssatser

Nykredit fastholder behov for prisstigninger på boliglån

De nye Basel-regler vil give danske boligejere en milliardregning, lyder det fra Finansrådet, selvom Basel-komiteen selv sår tvivl om behovet.

"På trods af, at vi har en tradition for at have lave tab på vores boliglån, må vi forberede os på en situation, hvor der skal sættes mere kapital af til de her boliglån," siger direktør i Finansrådet, Ulrik Nødgaard til DR Nyheder. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I dagens udgave af Jyllands-Posten forklarer kommunikationsspecialist i Basel-komitéen, Margaret Critchlow, at Nykredits varslede bidragsstigninger er baseret på ”ren spekulation”.

De nye regler og kapitalkrav til bankerne er nemlig ikke på plads endnu. Desuden er der blot tale om en ”revidering af de eksisterende” regler, lyder det.

Hos Finansrådet – bankernes brancheorganisation – er der dog ikke nogen tvivl om, at det vil få stor betydning for de danske realkreditinstitutter.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

- Alt hvad vi hører fra de folk, som faktisk sidder med hænderne nede i materien, er, at det ikke går væk. Så kan man altid diskutere, hvor stor den milliardregning, der kan komme til de danske kreditinstitutter, bliver. Men den går ikke væk, siger direktør Ulrik Nødgaard.

Det har her til morgen ikke været muligt at få et interview med Nykredit, men i en skriftlig kommentar skriver banken, at der ikke blot er tale om rygter.

Banken påpeger blandt andet, at Basel-komitéen i december 2015 sendte et udspil i høring, ”der tegner linjerne til nye vidtrækkende krav”.

- I Nykredit håber vi på, at disse krav kommer i deres minimumsversioner. Det er også det, vi forbereder os på. Allerhelst så vi gerne, at der slet ikke kom nye såkaldte standarder fra Basel, men det er desværre usandsynligt, skriver koncerndirektør Søren Holm.

Sagen kort

  • Nykredit har meddelt sine kunder, at bidragssatserne på deres realkreditlån kommer til at stige fra juli måned.
  • Banken begrunder stigningen med øgede kapitalkrav primært fra EU - herunder de kommende regler fra Basel-komitéen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube