Nykredit sætter sine hovedsæder til salg

- Tiden ikke til dyre adresser midt i København, siger Nykredits koncernchef, som ønsker at nedbringe koncernens udgifter.

Nykredits bygning Krystallen på Kalvebod Brygge er en af de bygninger, der sættes til salg. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Finanssektoren står over for en række skærpede kapitalkrav, og det får nu Nykredit til at sætte sine hovedsæder til salg, så koncernen står bedre rustet til fremtiden.

I første omgang kigger Nykredit på sine bygninger i København, hvor det er dyrest at have adresse.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

- Den verden, vi driver forretning i, er under stor forandring. Kigger vi bare få år frem, venter markant strengere lovkrav til, hvor meget vi skal lægge til side som sikkerhed, når vi låner ud, siger koncernchef Michael Rasmussen i meddelelsen.

Nykredit sælger således de to bygninger ved navn Glaskuben og Krystallen samt bankens lokaler på Anker Heegaardsgade og Otto Mønsteds Plads.

- Vi er tvunget til at intensivere vores fokus på at nedbringe koncernens udgifter. Derfor er tiden ikke til dyre adresser midt i København, siger koncernchefen.

/Ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube