Økonom i angreb på sømandsskatten: Vi bruger jo heller ikke børnearbejde i Danmark

Cheføkonom mener, at sømandsskatten skal skrottes. Men erhvervsministeren vil udvide ordningen.

Sømandsskatteordningen koster årligt staten 950 millioner kroner i tabt indkomstskat. Nu vil erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udvide den yderligere, så den også omfatter offshore-industrien. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil udvide den såkaldte Dis-ordning til også at omfatte sømænd, der blandt andet servicerer vindmøller og arbejder i offshore-sektoren.

Dis-ordningen også kaldt sømandsskatten er en statsstøtte, der befrier rederne for at betale indkomstskat, når de udbetaler løn til de ansatte på skibene.

Ud fra et tilsvarende argument ville danske tøjproducenter kunne ønske arbejdsmiljøregler og principper for brug af børnearbejde som i Indien.

Jens HAuch, cheføkonom i Kraka

Men spørger man cheføkonom i tænketanken Kraka, Jens Hauch, burde den slet ikke eksistere.

- Alle erhverv vil kunne tiltrække arbejdskraft, hvis medarbejderne ikke skal betale indkomstskat. Men søfarten er bestemt ikke det eneste erhverv, der er i hård international konkurrence.

- Og hvis et enkelt erhverv får positiv særbehandling, trækkes arbejdskraftressourcerne væk fra mere produktive anvendelser. Det er samfundsøkonomisk skadeligt, siger han.

- 100.000 arbejdspladser

Det er Det Blå Danmarks Vækstteam, som står bag forslaget. Forslaget har Brian Mikkelsen taget med til bordet i forhandlingerne om en ny vækstpakke til efteråret.

- Erfaringerne, vi har på Dis-ordningen, viser, at det giver arbejdspladser og danske arbejdspladser. Der er i alt ansat 100.000 i den blå sektor i Danmark. Og det er hovedsageligt på grund af Dis-ordningen, siger Brian Mikkelsen.

Men forslaget møder kritik fra Jens Hauch, der mener, at argumentet halter:

- Vækstteamet mener, at dansk regulering, finansieringsmuligheder og skatteregler skal svare til udlandets. Ud fra et tilsvarende argument ville danske tøjproducenter kunne ønske arbejdsmiljøregler og principper for brug af børnearbejde som i Indien, der jo står for en stor del af den globale tøjindustri. Det taler for sig selv, siger han.

DF's erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er lige som erhvervsministeren opsat på at udvide dis-ordningen. Selv om han erkender, at Danmark dermed indgår i et 'ræs mod bunden':

- Vi kan se på de omkringliggende lande, at vi har en konkurrencesituation, hvor de står markant bedre i forhold til at fastholde det antal arbejdspladser, der er ude på vandet. Hvis vi skal konkurrere med andre lande, så er vi også nødt til at konkurrere på samme platform, siger han.

Flest filippinere

Siden Dis-ordningen blev indført i 1988 er flere og flere sømænd, der sejler under dansk flag, blevet føjet til ordningen. Samtidig er antallet af danske sømænd faldet drastisk.

I 1988 havde 3F sømænd 7.000 medlemmer. I dag er der 1.500 tilbage.

Ifølge Søfartsstyrelsen er det samlede antal sømænd registreret i Dis-registret steget med 40 procent siden 2000. Samtidig er antallet af danske sømænd faldet med 18 procent og overgås nu af filippinere, der udgør 30 procent af det samlede antal sømænd, som sejler under dansk flag.

I alt står cirka 19.000 sømænd anført i Dis, viser Skatteministeriets seneste opgørelse.

I dag diskuteres dis-ordningen i P1 Business. Lyt med klokken 13.03 på P1.

DANSK INTERNATIONAL SKIBSREGISTER

  • DIS - Dansk Internationalt Skibsregister - blev etableret med det formål blandt andet at sikre danske arbejdspladser om bord på skibene.
  • Ansatte på skibe under Dis får nettoløn og betaler således ikke indkomstskat til det danske samfund. Skattebetalingen er en slags statsstøtte til rederierne.
  • Oprindeligt skulle kaptajnen på et skib under Dis være dansk, men det krav er der slækket på, siden ordningen blev indført.
  • Først blev kravet ændret fra, at kaptajnen skulle være dansk til, at han kunne være fra EU.
  • I 2011 sikrede en lovændring, at op til 40 procent af skibene i Dis må have en kaptajn, der kommer fra lande udenfor EU og EØS-landene.
  • Kilde: Søfartens Ledere og Ritzau.