Ombudsmand: Prisportalen Mybanker giver ikke fuldt overblik

Forbrugerombudsmanden kritiserer, at prisportalen Mybanker ikke informerer om aftale med låneudbydere.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen er utilfreds med, at Mybanker ikke oplyser, hvad det samlet koster at optage lånet. fotograferet i dag d. 24. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Har man benyttet sig af hjemmesiden Mybanker, hvor man kan sammenligne låneudbyderes tilbud, har man måske ikke fået et fuldt overblik.

Forbrugerombudsmanden kritiserer prisportalen fordi brugerne ikke får information om, at ikke alle låneudbyders tilbud vises, hvis ikke man er logget ind.

I stedet får man vist de låneudbyders tilbud, som Mybanker har samarbejdsaftaler med og modtager penge fra.

Der kan være andre gode tilbud

- Det er muligt, at de kreditaftaler vi får vist, når man søger på hjemmesiden, er nogle rigtig gode tilbud, men man skal vide, at det også kunne være, at det var andre gode tilbud, siger forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.

Mybanker slår sig op på, at brugerne kan finde ud af, hvor meget de eksempelvis kan spare ved at skifte bank.

Men de beregninger kritiserer forbrugerombudsmanden også, fordi de ikke giver brugeren overblik over, hvad det samlet set koster at optage lånene.

Ombudsmanden henholder sig til markedsføringsloven, hvor der blandt andet står, at forbrugeren skal oplyses om, hvor meget man samlet skal betale tilbage ved et lånetilbud.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube