Oskar sparer op ved at låne ud

Oskar Funk låner penge til virksomheder. Pas på, siger en økonomiprofessor.

Oskar har ialt lånt 32.000 kr til en stribe mindre virksomheder. (Foto: Marco Egeberg)

En asfaltfabrik, et elbilfirma og en pølsemand. Det er blot et lille udvalgt af de projekter, som 29-årige Oskar Funk fra København har lånt penge.

I alt har han udlånt 32.000 kr. til 27 forskellige virksomheder, og han har fået en langt bedre rente, end hvis pengene havde stået i banken.

Oskar Funk har kastet sig over ’crowdlending’ - altså det, at en gruppe privatpersoner låner penge ud til virksomheder. Crowdlending har kun et par år på bagen i Danmark, og det sker gennem et finansselskab.

Det er gennem finansfirmaet Lendino, at Oskar Funk udlåner sine penge. De fastsætter det enkelte låns risiko og rente ud fra en vurdering af hver enkelt virksomhed. Jo højere risikovurdering, desto højere vil renten typisk være.

Crowdlending i tal

Der findes to crowdlendingfirmaer i Danmark: Lendino og Flex Funding.

De har hver formidlet lån for over 35 millioner kroner til danske virksomheder.

Crowdlending er noget mere udbredt i udlandet.

I USA har Lending Club formidlet for over 20,6 milliarder dollars (ca. 140 millarder kroner).

I Storbritannien har Funding Circle formidlet lån for 1,6 millioner pund (ca. 13 millioner kroner).

Men det er ikke kun af økonomiske grunde, Oskar har valgt at låne noget af sin opsparing ud.

- Jeg kan godt lide konceptet om, at man låner direkte til virksomheder uden om bankerne, siger han.

- Jeg får et afkast, og jeg synes, det er sjovt, fordi jeg hjælper virksomheder med at gøre noget, som de ellers ikke ville have mulighed for. Og du har en eller anden fornemmelse af, at du faktisk bidrager direkte til, at denne her konkrete virksomhed får noget op at køre.

Til kamp mod billarm

En af de virksomheder, Oskar har lånt penge til, er Greenabout Move. Et delebilfirma kun med elbiler. Og det er ikke tilfældigt, at han har givet netop dem et lån.

- Jeg bor på ydre Nørrebro. Hele min gade er plastret til med biler. De larmer ad helvede til, og vi har problemer med bilforurening i byen. Så da jeg fik muligheden for at investere i det, syntes jeg, det var rigtig fedt, siger Oskar Funk.

I alt har han investeret 2000 kroner i Greenabout Move. Lånet bliver tilbagebetalt løbende de næste to år, og udover de 2000 kroner betaler virksomheden en årlig rente på 11,5 procent.

Professor: Pas på

En del af de virksomheder, der opnår lån gennem crowdlending, har tidligere fået afslag på et lån i banken. Og Michael Møller, der er professor i finansiering ved CBS, er derfor også skeptisk over for denne form for investering.

- Bankerne er professionelle til at låne penge ud. Hvis de ikke er i stand til at kreditvurdere dem og mener, at de skal låne penge, så er der ikke nogen grund til, at den private kan, siger Michael Møller.

Og Oskar Funk har også oplevet, at en investering gik galt. En virksomhed, han havde lånt 1.000 kroner, gik konkurs, og var dermed ikke var i stand til at tilbagebetale hans udlån. Risikoen for konkurser er også noget, Oskar har i tankerne, når han investerer.

- Jeg har spredt mine investeringer ud på 1.000-2.000 kr. per lån, så jeg har spredt min risiko ret meget ud, siger Oskar Funk.

De 32.000 kr. han i alt har investeret, har indtil videre givet knap 2.800 kr. i rente. De renter betaler han skat af, og så geninvesterer han. Oskar har nemlig ikke planer om bruge det, han tjener på sin investering, foreløbigt.

- Jeg har ikke nogen bagkant med pengene. De er måske til en ekstra børneopsparing til, at min datter bliver ældre, det er virkelig dyrt at købe lejlighed i København. Eller som supplement til min pensionsopsparing.

Det er tidligere fremgået af denne artikel, at Oskar har et udbytte på 1.000 kr. om måneden. Det er en fejl, som vi beklager og nu har rettet. Omregningen fra pund til kroner er også blevet rettet.