Tema Skattesvindel

I sommeren 2015 fik Bagmandspolitiet besøg af et par medarbejdere fra Skat, der kunne overbringe nyheden, at staten var blevet udsat for det største kup i danmarkshistorien.

Skat havde sovet i timen og over en årrække fejlagtigt tilbagebetalt udbytteskat for 12,3 milliarder kroner til kriminelle.

Straks satte politiet gang i en efterforskning: Hvem var de skyldige, kunne de dømmes? Og: hvor var pengene blevet af?

Opgaven at opspore og beslaglægge de mange milliarder landede på Michael Ejlerskovs bord.

Han er leder af den syv mand store afdeling, Sporingsgruppen, som har til opgave at jagte penge fra forbrydelser.

Udbytteskat
  • Udbytteskat er den skat, man skal betale, når man har tjent penge på sine aktier i en virksomhed.
  • Udenlandske virksomheder skal ikke altid betale udbytte-skat i Danmark. Virksomhederne kan derfor søge Skat om at få den udbytteskat tilbage, som de har betalt af deres aktieudbytte.

Foreløbig er det lykkes gruppen at opspore over 2,1 milliarder kroner - særligt på konti i Tyskland. Men der er fortsat langt op til de 12,3 milliarder kroner.

- Kriminalitet må ikke kunne betale sig

Cheferne i Bagmandspolitiet har vedtaget en nul snak-politik om skattesagen. Derfor lukker Michael Ejlerskov i som en østers, når man spørger ind til de mange milliarder, der er forsvundet.

Til gengæld vil han gerne snakke om alt det andet, Sporingsgruppen laver.

Der var mange praktiske udfordringer med det fly. Skulle vi lade flyet bygge færdigt? Og hvad med hangarleje? Motorerne skulle startes en gang om ugen, ellers røg fabriksgarantien. Der var meget bøvl omkring det, og der skulle tages stilling til mange ting.

Michael Ejlerskov, specialanklager Bagmandspolitiet

Som dengang, gruppen fandt 1,6 millioner kroner i en pengeboks, der var støbt ned i gulvet under et skab i et bryggers. Eller da en kriminel havde gemt sine penge væk ved at indbetale et forskud på 25.000 kroner til sin tandlæge.

- Grundlæggende handler det om, at kriminalitet ikke må kunne betale sig. Vi skal forhindre, at der står en pension klar, når de økonomisk kriminelle har afsonet deres straf, siger Michael Ejlerskov.

Han nævner et eksempel på en en dømt, der fik udbetalt en arv på 250.000 kroner. De penge nappede Sporingsgruppen, fordi den dømte skyldte en kvart million kroner i sagsomkostninger. Og så røg den pension.

Det hele startede i Irland

Startskuddet til Bagmandspolitiets pengejagt lød bogstaveligt talt, da den irske journalist Veronica Guerin blev skudt seks gange i sin bil, da hun sad og ventede for rødt lys nogle kilometer uden for Dublin den 26. juni 1996.

Årene forinden havde Guerin gravet sig dybt ned i den organiserede narkokriminalitet i Irland og levede et liv med dødstrusler og politibeskyttelse, ind til hun blev likvideret for 20 år siden.

- Da hun blev plaffet ned på tæt hold, fandt man på en ny måde at angribe den organiserede kriminalitet. I stedet for bare at gå efter at bure de kriminelle inde i mange år, besluttede man sig for at oprette en enhed, der skulle jagte pengene, siger Michael Ejlerskov.

- Det har den irske afdeling haft stor succes med og er i dag Europas største sporingsgruppe med omkring 100 ansatte.

Cate Blanchett spillede Veronica Guerin i en film af samme navn fra 2003. Likvideringen af Veronica Guerin startede en international bevægelse mod at gå efter udbytte fra kriminalitet. (Foto: Archive Photos © 2012 Getty Images)

God forretning

10 år efter den irske sporingsgruppe, Criminal Assets Bureau, blev stiftet, enedes EU’s ministre om, at der skulle oprettes sporingsgrupper i alle EU-lande.

Og i oktober 2007 blev Michael Ejlerskov sat i spidsen for de danske pengejægere.

Siden har gruppen hvert år beslaglagt store millionbeløb. Størst var fangsten i 2015, hvor der blev beslaglagt værdier for 1,9 milliarder kroner. Heraf 1,76 milliarder kroner fra skattesagen.

- Vi har regnet ud, at hver ansat, siden vi startede, i gennemsnit har halet over 10 millioner kroner ind fra kriminalitet om året. Og så medtager vi ikke skattesagen, siger Ejlerskov.

Særligt de senere år er beslaglæggelserne vokset. I 2014 blev værdier for 106,7 millioner kroner fastfrosset. I 2015 var tallet 125,5 millioner kroner.

- Vi er blevet bedre til at efterforske sagerne. Men det har også noget med sagernes størrelse at gøre. Der har været tilfælde, hvor udbytte fra kriminalitet i udlandet har stået på en konto i Danmark, og så bliver vi anmodet fra udenlandske myndigheder om at beslaglægge dem, siger Michael Ejlerskov.

I 2015 blev en regnskabsmedarbejder hos Københavns Kommune dømt for svindel mod sin arbejdsplads for over 17 millioner kroner. I lejligheden fandt politiet kontanter i et tøjskab for cirka tre millioner kroner. Samlet seks millioner kroner blev konfiskeret.

I 2015 beslaglagde politiet 83 millioner kroner på en dansk konto på opfordring fra udenlandske myndigheder. Og i 2014 blev 60 millioner kroner fra kriminalitet i Frankrig fundet i Danmark.

Vinsamlinger, biler, guldbarrer

Ofte omfatter beslaglæggelserne fysiske ting som biler og kunst.

På depoter rundt om i København opbevarer politiet vinsamlinger, biler, guldbarrer, kunst, møbeldesign, smykker, ure eller andet. Effekterne bliver siden solgt hos for eksempel Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

I 2014 tømte Anni Fønsby sin konto for en halv million kroner. Det skete i dagene mellem proceduren og domsafsigelsen, hvor Anni Fønsby – nu Brinck – blev dømt for rufferi og fik et krav på seks millioner kroner. I retten fik Fønsby derefter et ekstra halvt år fængsel for skyldnersvig. Billedet er fra Fønsbys løsladelsesfest. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Også ejendomme, motorbåde og sågar en helikopter og et fly har Sporingsgruppen beslaglagt.

Flyet blev i 2011 fundet i en hangar i Nordjylland. Flyet var topmoderne med plads til 18 passagerer. Men det var betalt med penge fra svindel for 1,2 milliarder kroner i Holland:

- Der var mange praktiske udfordringer med det fly. Skulle vi lade flyet bygge færdigt? Og hvad med hangarleje? Motorerne skulle startes en gang om ugen, ellers røg fabriksgarantien. Der var meget bøvl omkring det, og der skulle tages stilling til mange ting. Men til sidst blev flyet fløjet til Holland, hvor myndigheder overtog det og solgte flyet, siger Ejlerskov.

I 2011 blev sporingsgruppen kontaktet af myndigheder i Holland, der mente, at der stod et fly i en hangar i Jylland, som var betalt med udbytte fra svindel for 1,2 milliarder kroner. Og ganske rigtigt. I Nordjylland stod et topmoderne turbofly Beechcraft 1900D med plads til 18 passagerer.

Hurtig reaktion

Traditionelt har Bagmandspolitiet været en organisation, der først modtog en anmeldelse og siden reagerede.

Men den tid er ovre. De kriminelle er blevet smartere og dygtigere til at slette deres spor, og den omstilling halser Bagmandspolitiet efter.

'Proaktiv efterforskning' kaldes strategien, der har været et mantra på domicilet på Kampmannsgade i København, siden Morten Niels Jakobsen startede som chef i Bagmandspolitiet i juli 2014.

Omkring en gang om ugen sender Michael Ejlerskov en retsanmodning, hvor han søger en kendelse til at få adgang til en konto, en lejlighed eller andet.

Det tager gerne tre måneder at få kontoudtog fra en bank i et EU-land – og op mod et år fra lande uden for EU.

Michael Ejlerskov

Bagmandspolitiet skal være mere fremme i skoene, hurtigere til at lave ransagninger, aflytte telefoner og i det hele taget fange de kriminelle i opløbet, lyder strategien.

Sporingsgruppen er en del af strategien og har til opgave at stå for at sikre værdierne hos en sigtet, inden han overhovedet er klar over, at politiet er på sporet af ham.

Gruppen hopper typisk på en sag i den tidlige fase af en efterforskning. Parallelt med at efterforskerne undersøger de kriminelle forhold, finder Sporingsgruppen værdier, som kan beslaglægges, inden de fordufter.

Da en dansk narkogangster i 2011 blev idømt 10 års fængsel, var der nok at gå i gang med for Bagmandspolitiet. Den narkodømte ejede 18 ferielejligheder i Sunny Beach, en lejlighed i Vanløse, en lejlighed i Portugal og en lejlighed i Spanien, hvor der også blev beslaglagt en slæbebåd.

- Vi starter typisk med at få indhentet en årsrapport fra Skat. Her fremgår det, hvad den mistænkte ejer, om der er biler eller ejendomme registreret i personens navn. Og så sker det jo ofte, at oplysningerne leder os til en konto i udlandet, forklarer han.

Sporingsgruppen

Søiks Sporingsgruppe har eksisteret siden 2007.

Efterforskningsgruppen består af seks politiefterforskere og én anklager, Michael Ejlerskov.

Sporingsgruppen har løbende omkring 35 igangværende sager og løser cirka 75 sager om året.

Der kan gå måneder

Er der for eksempel overført penge til en konto nden for EU, kan Michael Ejlerskov kontakte sin europæiske kollega og relativt hurtigt få sikret beløbet. Udfordringen opstår i det øjeblik, pengene er ført videre til en konto i et tredje land. Og særligt, hvis det land ligger uden for Europa.

- Det tager gerne tre måneder at få kontoudtog fra en bank i et EU-land – og op mod et år fra lande uden for EU. Derfor kan det somme tider være svært at holde trit med overførslerne. Vi har rigtigt mange kendelser liggende hos udenlandske myndigheder, siger Ejlerskov.

På en adresse i København beslaglagde Bagmandspolitiet i 2014 et stort millionbeløb. I hånden holder Michael Ejlerskov én million kroner i 500-euro-sedler. Sådan et bundt vejer to kilogram og betragtes i brede kredse som de kriminelles foretrukne pengeseddel. Af samme grund har den Europæiske Centralbank helt aflivet sedlen - som er endeligt udfaset i slutningen af 2018.

- Hvis nu der for eksempel er overført 500.000 kroner fra en dansk til en tysk konto, som er sendt videre ud på konti uden for EU, og vi kan se, at nogle af de konti er i lande, der ikke svarer på vores henvendelser. Så kan vi nå til et punkt i jagten, hvor vi skal overveje, om vi vil blive ved med at lede, fortæller han.

Han pointerer, at det internationale samarbejde bliver bedre og bedre, og at det er få myndigheder, der er svære at samarbejde med.

- Men det er klart, at hvis det tidsmæssige halter efter, så er det, det bliver svært at opspore pengene. Derfor handler det om at handle hurtigt, og helst inden personen er klar over, at vi leder efter personens penge. I den forbindelse betyder netværk ekstremt meget. Vi har et kæmpe netværk i hele verden, som gør, at vi ret hurtigt kan rykke på sagerne, siger Michael Ejlerskov.

Politikredsene bedre til at klare sig

Dansk politis øgede fokus på at tage frugterne fra de økonomisk kriminelle, oplever Michael Ejlerskov, har spredt sig både internationalt og ud i de danske politikredse:

- Et tydeligt tegn er sager om ejendomme. I starten fik vi mange henvendelser om at assistere kredsene i at beslaglægge friværdier. Den type henvendelser får vi få af i dag. Det tolker jeg som, at kredsene er blevet bedre til at løfte sager, hvor der skal beslaglægges udbytte fra kriminalitet, siger Michael Ejlerskov.

Selskabstømmeren Bjørn Stiedl blev dømt for skyldnersvig, da han i 2012 søgte om gældssanering. Han oplyste at eje beskedne 30.000 kroner – mens han skyldte Skat 81 millioner kroner. Sporingsgruppen havde i forvejen mistanke om, at Stiedl havde store beløb opsparret på konti i Schweiz, Jersey, Lichstenstein, Frankrig, Spanien og Luxembourg for et tocifret millionbeløb. De penge blev opsporet og beslaglagt - sammen med en lejlighed i Barcelona med danske designermøbler og dansk kunst. Bjørn Stiedl blev idømt 3,5 års fængsel. (Foto: MOGENS LADEGAARD)