Tema Postnord-sagen

Postdanmark har brændt fem milliarder af på otte år

3,3 milliarder kroner er blevet sendt til Sverige. Men svenskerne kan selv bestemme, om Danmark skal have noget igen.

Postnord Danmark bløder og kan gå konkurs, hvis der ikke sprøjtes penge i selskabet. I sidste uge lancerede Postnord Danmark en redningsplan, der fjerner 40 procent af de ansatte og indfører en helt ny logistikmodel. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Siden det danske og svenske postvæsen fusionerede i 2009, er der forsvundet næsten fem milliarder kroner ud af den danske del af koncernen.

Fra en egenkapital på 4,9 milliarder kroner i 2009 til et rundt nul efter underskuddet på 1,5 milliarder kroner i 2016.

Størstedelen af pengene er overført til Postnords holdingselskab, viser DR Nyheders gennemgang af regnskaber fra selskabet.

I alt er 3,3 milliarder kroner siden fusionen udbetalt til det svenske moderselskab Postnord AB. Heraf er 2,3 milliarder sendt videre de to ejere: 1,42 milliarder kroner til den svenske stat og 944 millioner kroner er overført til den danske stat.

Sverige har juraen på sin side

Men nu er kassen altså tom, og i sidste uge fortalte Postnord Danmark, at selskabet har brug for en kapitalindsprøjtning på netop 2,3 milliarder kroner, hvis der også skal være et rentabelt dansk postvæsen fremover.

Selv om den svenske stat har scoret fedt på de danske udbyttebetalinger, kan den helt selv beslutte - og blokere for en redningsplan for det danske postvæsen.

- Beslutning om redningen af et datterselskab skal træffes i moderselskabet. Her sidder Danmark og Sverige hver på 50 procent af stemmerne. Derfor skal en beslutning om det danske selskab ske i enighed med svenskerne, siger Søren Friis Hansen, der er professor i økonomistyring ved CBS.

Kan ende med krav til holdingselskab

Moderselskabet Postnord AB har 5,95 milliarder kroner stående på kontoen. Alligevel går Postnord Danmark nu tiggergang på Christiansborg, fordi der er brug for en milliardindsprøjtning i det danske selskab.

- En aftale bliver nødt til at blive truffet i moderselskabet, hvor der skal være enighed mellem Danmark og Sverige. Det kræver enighed mellem de to stater, siger Søren Friis Hansen.

Og bliver de to stater ikke enige - og kan der ikke skaffes finansiering blandt de danske politikere - så er en konkurs helt oplagt. Men der kan godt lande en regning i Sverige.

- Isoleret set kan man godt udbetale udbytte, selv om man kører med underskud. Men hvis selskabet går konkurs, bliver det relevant, hvad der er blevet udbetalt af udbytte de seneste år. Hvis de udbyttebetalinger ikke har været ansvarlige, kan der blive tale om et betalingskrav til selskabet og til ledelsen, siger Søren Friis Hansen.

I 2015 udbetalte Postnord Danmark 800 millioner kroner i udbytte til moderselskabet.

Siden 2010 har Postnord samlet set udbetalt 3,3 milliarder kroner til Postnord AB. I samme periode har Postnord samlet set opnået et minus på 156 millioner kroner.

Postnord: Regnskabsteknik

Jens Moberg, der er bestyrelsesformand i Postnord AB, afviser, at der er ført penge ud af datterselskabet Postdanmark A/S for at få selskabet til at se nødlidende ud:

- De penge, der bliver ført fra datterselskabet til Postnord AB, de bliver i koncernen. Derfor bør man ikke kigge på, hvad der foregår i de enkelte datterselskaber. Det er rent regnskabsteknisk likviditetsstyring, siger han.

Alligevel var Postnord Danmark i sidste uge ude med en bøn til politikerne om at smide penge i den danske post-kasse, fordi den netop er tom.

- Det er ikke rigtigt at kigge på de enkelte selskaber. I den forretning, der drives i Danmark, er udfordringen, at brevmængden er faldet, og vi er i en spændt situation, hvor vi er nødt til at tilpasse omkostningerne, som kræver, at vi har en dialog med ejerne. Det, der er vigtigt, er, at de eneste to ejere er den danske og svenske stat, siger Jens Moberg.

Finansminister: Sverige bør betale mest

Den svenske erhvervsminister Mikael Damberg har flere gange afvist, at Sveriges skatteborgere skulle medfinansiere en redningsplanke for det danske postvæsen.

Men finansminister Kristian Jensen (V) sagde i går, at Sverige bør finansiere den største del af omstruktureringen i det danske postselskab:

- Det er et fælles selskab, som har investeret i de to lande og faktisk investeret mere i Sverige end i Danmark, siden man lavede fusionen. Det er også et fælles selskab, hvor man har udloddet fra det danske datterselskab til koncernen.

- Derfor er det også helt naturligt, at koncernen bidrager til den omstrukturering, der skal være nu her. Også med et forhold, der svarer til den ejerandel, der er, siger Kristian Jensen, der altså ligger op til, at Sverige skal betale mere, end Danmark.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube