Tema Bidragssatser

Realkreditkonsulent efter chat: DR’s brugere søgte råd om Totalkredit

Flere af Totalkredits kunder søgte svar på, hvorvidt det ville være en god idé at flytte deres lån.

De stigende bidragssatser hos Totalkredit bekymrede flere af de DR-brugere, der her til aften chattede med Martin Riedel, indehaver af Realkreditkonsulenten.dk. (Foto: fantazista © ColourBox)

DR’s brugere kunne her til aften chatte med indehaver af Realkreditkonsulenten Martin Riedel om realkredit. Og særligt ét emne lå brugerne på sinde.

- Der var meget om Totalkredit. Folk, der er bekymrede over stigningerne på deres bidragssats og spørger: Hvad skal vi gøre nu, forklarer han.

Og hvad er så det gode svar på det spørgsmål?

Det er svært at sige, forklarer Martin Riedel, men meget afhænger af, om vurderingen af ens bolig stemmer overens med virkeligheden.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

Hvis vurderingen er forkert – for eksempel fordi boligen er steget meget i værdi siden den seneste vurdering - kan det være en idé at skifte. Men passer vurderingen med virkeligheden, er det en anden sag.

- Så er mit råd, at man slår koldt vand i blodet. Det udvikler sig dagligt i øjeblikket, og der er heller ikke nogen garanti for, at bidragssatserne ikke vil stige i andre realkreditinstitutter også, siger han.

Martin Riedel anbefaler at vente nogle måneder eller et halvt år, før man foretager sig noget i den situation – også fordi bidragsstigningerne først træder i kraft 1. juli i år.

Et af de flere spørgsmål, som Martin Riedel, indehaver af Realkreditkonsulenten, fik i chatten med dr.dk's brugere. (© dr)

Om vurderingen passer kan undersøges ved at bruge de låneberegnere, som findes flere steder på nettet, forklarer Martin Riedel.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube