Tema Bidragssatser

Realkreditten skovler penge ind: En sag for politikerne

Realkreditinstitutternes har tjent 11,1 milliarder kroner på et halvt år. Det er 65 procent mere end sidste år.

Stigende bidragsstigninger og historisk lave nedskrivninger (danskerne betaler af på deres lån) pynter på resultatet hos realkreditinstitutterne. (Foto: MATHIAS BOJESEN © Scanpix)

De danske realkreditinstitutter skovler penge ind.

På et halvt år har realkreditsektoren tjent 11,1 milliarder kroner. Det beløb er 65 procent højere end det var sidste år.

Det viser DR Nyheders beregninger baseret på Finanstilsynets opgørelse.

- Alle realkreditselskaber har tjent gode penge i 1. halvår. De er alle godt polstret. Det er min vurdering, at selskaberne nu har muligheden for at sætte bidragene ned, siger bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

Den kraftige vækst på bundlinjen skyldes ikke mindst landets største realkreditinstitut, Nykredit, som har leveret et markant hop i overskuddet i 2017.

Nykredit tjener penge på andet end boligejere

Med et overskud på 5,4 milliarder kroner har Nykredit tredoblet sit resultat i år i forhold til året før.

Nykredit tjener ikke kun penge på bidrag fra sine godt 700.000 kunder i datterselskabet Totalkredit. Der har også været store overskud i Nykredit Bank og store engangsindtægter fra salg af fallerede andelsboligforeninger.

Det påpeger Peter Jayaswal, der er direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finansdanmark.

- Jeg vil tage forbehold for den opgørelse. Den sammenblander en lang række ting.

- Men når det er sagt, så er det rigtigt, at vi som helhed ser en fremgang, og det, synes jeg, er positivt. Det er et spejl af, at dels er indtægterne øget, og samtidig er omkostningerne nedbragt. Så kan vi også se, at det går godt for økonomien, danskerne har det godt og betaler af på deres lån, siger Peter Jayaswal fra Finansdanmark, der er bankernes interesseorganisation.

Boliggebyrer på himmelflugt

Tre af de fire danske realkreditinstitutter satte sidste år boliggebyrerne markant op. Det var Nykredit der startede oprøret fra boligejerne, da de sidste år hævede de såkaldte bidragssatser med 15-46 procent.

Kort efter hoppede Realkredit Danmark og Nordea Kredit med på bølgen og hævede deres gebyrer kraftigt.

Det skabte vrede og stort fokus på de gebyrer, danskerne betaler for deres realkreditlån.

Begrundelsen for højere boliggebyrer var kapitalkrav fra ind og udland, som krævede polstring i bankerne. Men i sidste uge fandt Nykredit så en løsning, da fem pensionsselskaber tilbød at købe 17 procent af instituttet og dermed sikre polstring mange år frem.

- De realkreditselskaber, vi har i Danmark nu, de er velpolstrede, og nu hvor Nykredit får orden i sit kapitalberedskab, så er de alle sammen i en situation, hvor de har kapital nok, siger Lars Krull.

Peter Jayaswal vil ikke kommentere, om den øjeblikkelige situation burde få institutterne til at sænke bidragssatserne.

- Jeg har ingen kommentar til priserne. Det er noget I må spørge institutterne om. Jeg konstaterer, at vi har gode og sunde institutter, og det, synes jeg, vi skal være glade for, og så kan vi også se, at vi er blevet polstret bedre, siger han.

Dårlig konkurrence

I august måned udgav Konkurrencerådet en rapport, der i skarpe vendinger kritiserede konkurrencen på markedet for boliglån.

- Vi ser, at forbrugerne ikke er specielt aktive med at afsøge markedet, og de skifter sjældent realkreditleverandør. Det er tegn på, at konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet, sagde Christian Schultz, der er formand for Konkurrencerådet.

Lars Krull mener, at dårlig konkurrence først og fremmest er skyld i, at realkreditinstitutterne kan tjene så gode penge på boligejernes gebyrer.

- Det er politikerne, der skal på banen. De er de eneste, der kan gøre noget, og det er også godtgjort i Konkurrencerådets rapport. De skal simpelthen sikre, at nogle af de anbefalinger bliver gennemført, siger Lars Krull.

Peter Jayaswal er uenig i, at konkurrencen ikke er god på markedet for realkreditlån.

- Jeg kender godt til den rapport, og der er flere ting, som vi ikke mener er belyst i rapporten. Men den er vigtig, for at vi hele tiden kan sikre, at realkreditmarkedet både er det bedste i dag og i morgen.

- Vi har verdens bedste og billigste realkreditlån, og det skyldes høj konkurrence, forklarer han.

Note: Da indtjeningen i Nykredits datterselskab Totalkredit optræder to gange i Finanstilsynets opgørelse, har DR Nyheder trukket Totalkredits overskud ud af den opgørelse, som Finanstilsynet står bag, så pengene kun tæller med én gang.

Konkurrencerådet vil med sine anbefalinger:

  • Mindske adgangs- og ekspansionsbarrierer.
  • Øge gennemsigtigheden for forbrugerne.
  • Gøre det nemmere at få flere lånetilbud ved køb af bolig.
  • Gøre det nemmere for låntagere at skifte realkreditinstitut.
  • Kilde: Konkurrencerådet.