Tema Skattesvindel

Rigsrevision med skarp kritik: Skats tilsyn er "meget kritisabelt"

Skat har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, vurderer Rigsrevisionen.

- Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat, herunder refusioner, lyder det i ny rapport. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Skat har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeriets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.

Det fremgår af Rigsrevisionens undersøgelse, som netop er udkommet.

Ifølge Rigsrevisionen gik der tre måneder, fra Skat fik et tip om, at milliarderne fossede ud af statskassen i skandalen om refusion af udbytteskat, før Skat reagerede og satte proppen i hullet.

Skattesvindel

Den danske statskasse er blevet drænet for mindst 12,3 milliarder kroner i det, der bliver omtalt som Danmarkshistoriens største skatteskandale. For selvom medarbejdere I Skat har råbt op i årevis, og der er kommet advarsel på advarsel i diverse rapporter, så er det angiveligt lykkedes svindlere at få Skat til at udbetale udbytterefusion på baggrund af forfalskede dokumenter. Bagmandspolitiet ved endnu ikke, hvem der står bag, men de har en mistanke. Læs alt om skandalen her.

Gå til tema

Skats nølen betød, at statskassen blev tømt for yderligere 3,2 milliarder kroner, fremgår det.

Rigsrevisonen siger direkte, at Skats forvaltning af - og Skatteministeriets tilsyn med - refusion af udbytteskat har været ”meget kritisabelt”.

Ifølge rapporten ville Skat slet ikke have opdaget svindlen, hvis ikke man havde fået et tip udefra, om at internationale svindlere angiveligt snød Skat og statskassen for milliarder.

Skat var i stedet, ifølge Rigsrevisionen, ved at oplære medarbejdere til at udbetale den stigende mængde refusionsanmodninger.

Statsrevisorerne holder pressemøde om sagen kl. 16.15 på Christiansborg.

Sagen kort:

  • Kritikken kommer, efter at Statsrevisorerne i september bad Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan tilsynet har været.
  • Det skete på baggrund af, at der ifølge Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er blevet svindlet med refusion af udbytteskat for 6,2 milliarder kroner.
  • Skat har efterfølgende anmeldt formodet svindel for ekstra 2,9 milliarder kroner.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube