Sådan undgår du madspild og sparer penge

Hver dag bliver tonsvis af gode råvarer smidt ud. Men det er ikke kun mad, der ender i skraldespanden, det gør dine penge også.

Lav en madplan. Pas på tilbuddene. Forhold dig til mindst holdbartil-datoen. Det er bud på, hvordan du kan mindske dit madspild. (Foto: Econet © Econet)

Hver gang vi fylder indkøbsvognen i supermarkedet, så ender en femtedel af vores fødevarer i skraldespanden i stedet for i maven. Det viser en beregning fra erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

- En typisk dansk familie smider mad i skraldespanden for cirka 7200 kr. om året. Hvis de er lidt mere omhyggelige og tænker lidt mere på at mindske madspildet, så kan de i hvert fald godt spare 2-3000 kr. om året, siger Klaus Jørgensen, som er afdelingsleder i Landbrug og Fødevarer.

- Det er et problem i forhold til vores miljø, at vi ikke bruger det mad, som vi får produceret , siger Klaus Jørgensen.

Klavs Jørgensen, Landbrug og Fødevarer

En gennemsnitsfamilie smider altså mad ud for flere tusinde kroner om året, og madspildet har også konsekvenser for miljøet.

- Det er et problem i forhold til vores miljø, at vi ikke bruger de resurser, det mad, som vi får produceret. Derfor skal vi være meget bedre til at anvende alt det, vi producerer, siger Klaus Jørgensen.

Tre gode råd

Birte Brorson er økonoma og rådgiver i forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Hun har nogle råd til, hvordan vi undgår madspild i de private hjem.

  • Lav en madplan. Det er en af de bedste måder at bekæmpe madspild på. Det kommer til at spare dig rigtig mange penge, fordi det giver dig overblik over, hvornår du kan bruge de råvarer, du har i overskud.
  • Pas på tilbuddene. Det kan være rigtig farligt at gå efter tilbud, hvis du ikke får dem spist. Det er ikke spor billigt, hvis du ender med at smide det ud. Når der er tilbud, skal man overveje, om man får det brugt.
  • Forhold dig til mindst holdbar til-datoen. De fleste madvarer kan godt spises, selvom de netop har passeret mindst holdbar til-datoen. Undersøg varen, inden du smider den ud.

Se mere om madspild i Magasinet Penge i aften klokken 21.55.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube