Tema Skattekaos

Skat-medarbejdere: Det er alt for nemt for virksomheder at snyde i skat

BAGGRUND: Der er brug for flere hænder i Skat, hvis der skal sættes en stopper for virksomhedernes skattesnyderi, lyder det fra flere medarbejdere.

Virksomhederne har imodsætning til almindelige lønmodtagere lettere ved at snyde i skat, lyder det medarbejdere hos Skat. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Hvor over 99,7 procent af borgerne betaler det, de skal i skat, så står det helt anderledes til for virksomhederne.

Det fortæller flere medarbejdere hos Skat i dokumentarserien ’Skeletterne i SKAT’, som lige nu kører på DR2.

- Lønmodtagere har faktisk ikke en chance for at fifle ret meget med noget som helst. Kommer de til at skylde noget, så snupper vi det selv. Men med virksomhederne er det helt anderledes, siger Lene Höilund, fællestillidsrepræsentant i Skat.

Skattekaos

Historier om rod, svindel og sjusk i Skat vælter frem. For selv om medarbejdere har råbt op i årevis, og der er kommet advarsel på advarsel i diverse rapporter, er det først nu, det er kommet frem, at milliarder er strømmet ud af statskassen - til svindlere og aktiespekulanter. Det skyldes blandt andet graverende fejl i Skats it-system, EFI. Læs alt om kaosset her.

Gå til tema

Skat har nemlig ikke de samme kontrolmuligheder, når det gælder virksomhederne. Skats egne tal viser, at de årligt kun kontrollerer tre procent af de cirka 670.000 små og mellemstore virksomheder, der er i Danmark.

Groft sagt kan virksomheder i et eller andet omfang afregne, angive og betale det, de har lyst til. Så må vi se, om vi kan finde dem og komme efter dem

Lene Höilund, fællestillidsrepræsentant i Skat

Og ifølge Skats egen undersøgelse, den såkaldte Compliance Analyse, er der fejl i skatten hos over halvdelen af virksomhederne i 2012. Hver tiende virksomhed snyder ifølge undersøgelsen bevidst.

Støder faglig stolthed

- Groft sagt kan virksomheder i et eller andet omfang afregne, angive og betale det, de har lyst til. Så må vi se, om vi kan finde dem og komme efter dem. Nu er vi selvfølgelig dygtige, men vi kan kun finde så meget, som vi har arme og ben til, siger Lene Höilund.

Allerede i december sidste år konkluderede Rigsrevisionen, at Skats kontrol over for de små og mellemstore virksomheder ikke var tilfredsstillende.

Ifølge Lene Höilund burde man forvente, at reglerne var ens for lønmodtagere og virksomheder, og at man ville sætte nok personale af til at sikre, at reglerne blev overholdt.

- Men hvis vi kun kan komme til bunds i de sager, som kører per automatik, så kan det god støde nogens faglige stolthed, siger hun.

Mangler hænder

Skat har igennem de seneste 10 år gennemgået flere turbulente organisationsændringer, som nu begynder at sætte sine tydelige spor.

Vi kun kan komme til bunds i de sager, som kører per automatik, så kan det god støde nogens faglige stolthed

LENE HÖILUND, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I SKAT

Flere medarbejdere, som DR Fakta har talt med, mener, at der er en direkte sammenhæng mellem de mange nedskæringer i Skat og den manglende kontrol af virksomhederne.

- Jo færre ressourcer der er, des mindre kan vi selvfølgelig nå. Det gælder også i forhold til kontrol af de personer og virksomheder, som bevidst vil snyde, siger tillidsrepræsentant Jan Magnusson.

Siden 2005 er medarbejderstaben gået fra 10.700 til knap 6.500, og det har haft direkte indflydelse på den mængde af sager, som det er muligt for medarbejder at nå, mener Jan Magnusson.

- Der er mange flere sager, som vi gerne ville tage op. Men en gang imellem er man nødt til bare at lukke øjnene og sige: Det kan vi ikke nå, det er ikke mit bord. Så kan man håbe, at der er nogle andre, der har et andet projekt, som kan komme til at lave det, siger Jan Magnusson.

Mindre tid til kontrol

Det er ikke kun manglende ressourcer, som betyder, at det er blevet lettere for virksomhederne at snyde skattefar.

Ifølge en undersøgelse fortaget af hovedorganisationen for offentligt ansatte, FTF, er der sket en stor stigning i andelen af skattemedarbejdere, som oplever, at de sjældent har tid nok til at udføre deres arbejdsopgaver.

I 2014 mente hele 37 procent af skattemedarbejderne, at de ikke havde tid nok til at udføre deres arbejde ordentligt. Det er en stigning på 10 procent point siden 2008.

Der er mange flere sager, som vi gerne ville tage op. Men en gang imellem er man nødt til bare at lukke øjnene og sige: Det kan vi ikke nå, det er ikke mit bord

Jan Magnusson, tillidsrepræsentant i skat

Denne følelse nikker Lene Höilund genkendende til:

- Det er en stor belastning at være i en virksomhed, hvor man godt er klar over, at vi ikke kan nå de opgaver der ligger, og at der samtidig bliver skåret ned og ned og ned, siger Lene Höilund.

Mindre kontrol, mere vejledning

Da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2007 fremlagde den nye indsatsstrategi for Skat, var det med overskriften: ”Mindre kontrol, mere vejledning”.

Nu skulle det være slut med offentligt bureaukrati og skrankepaveri. Skat skulle i stedet fokusere på at vejlede borgere og virksomheder og kun sætte ind med kontrol på de områder, hvor man var sikker på, at der bevidst blev snydt.

Ifølge Jan Magnusson har den nye indsatsstrategi haft stor betydning for den måde, medarbejderne i Skat arbejder på i dag.

- Før i tiden kunne vi selv vælge. Vi havde ikke nogen måltal, som vi skulle nå. Hvis vi mente, at der var en sag, der så spændende ud, så tog vi den op. Eller hvis vi fik en henvendelse fra en kommunen, der mente, at der måtte være noget bedrageri eller sorte arbejde, så kunne vi af egen drift tage de sager op, siger han.

Flere virksomheder laver fejl

Men sådan er det ikke længere.

Nu er al kontrol af virksomhederne i stedet organiseret i projekter, som er defineret ud fra, hvor Skats ressourcer er bedst givet ud.

En strategi som Jan Magnusson har svært ved at forstå.

Virksomhederne bliver ikke mere efterrettelige, fordi vi vejleder dem

JAN MAGNUSSON, TILLIDSREPRÆSENTANT I SKAT

- Jeg ved godt, at politikerne helst ser, at vi vejleder frem for at kontrollere, hvilket jo også er fint. Men Skats egne opgørelser viser jo, at flere og flere virksomheder laver fejl. Så man kan godt sige, at de på det her område har fejlet. Virksomhederne bliver ikke mere efterrettelige, fordi vi vejleder dem.

Faglighed sat over styr

Karen Boll, lektor ved Institut for Organisation på CBS, mener, at de mange organisationsændringer i Skat var nødvendige, da de ikke har uendelige midler til rådighed.

Derfor målrettede de deres ressourcer hen, hvor de mente, at de fik mest for pengene, og hvor de var nødvendige. Men hun bekræfter, at de har haft en negativ effekt på Skat som institution.

- Det er jo ikke for sjov, at Skat gør det her. De gør det fordi, at de er pressede, og fordi de forsøger at bruge deres ressourcer bedst muligt imod de risikoer, som de har defineret som størst, siger hun.

Karen Boll har selv været ansat i Skat indtil 2007 og har efterfølgende skrevet en ph.d. om omkostningerne ved Skats organisationsændringer. I den forbindelse talte hun med flere medarbejdere i Skat.

- Man er gået fra at være en meget klassisk kontrolmedarbejder til en service- og vejledende medarbejder. Der er en del medarbejdere, der forklarer, at de føler, at deres skattefaglige viden er rykket i baggrunden og er blevet mindre værdsat, siger hun.

Der en del medarbejdere, der forklarer, at de føler, at deres skattefaglige viden er rykket i baggrunden og er blevet mindre værdsat

Karen Boll, lektor ved Institut for Organisation på CBS

Mindre tid til kerneopgaven

Ifølge Karen Boll føler flere medarbejdere, at den stigende fokusering på måltal, risikoanalyser og projektarbejde har taget al fokus fra deres skattefaglige arbejde.

- Der er kommet mange nye opgaver, hvilket betyder, at de har fået mindre tid til kerneopgaven - at lave det skattemæssige arbejde, siger Karen Boll.

Karen Boll mener derfor, at Skat burde gå tilbage til nogle af de arbejdsmetoder og dyder, som man før i tiden vægtede højt.

- Min tese er, at man har sat noget over styr i den mere traditionelle bureaukratiske organisation, som faktisk er vigtigt for at have en god forvaltning og en god administration. Fastholdelsen af procedurer, regler, hierarki og stabilitet er blevet sat over styr med mange af de her nye organisationsforandringer, siger hun.

Ikke behov for mere kontrol

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) erkender, at Skat har problemer med at inddrive skatten. Men han mener ikke, at flere kontrolmedarbejdere er løsningen.

- Det er forældet og gammeldags at tro, at man alene løser Skats opgaver med at få den rigtige skat ind, ved at ansætte flere kontrollanter. Jeg tror, man kommer meget længere ved at uddanne borgere og virksomheder i at betale deres skat, siger han.

Det er forældet og gammeldags at tro, at man alene løser Skats opgaver med at få den rigtige skat ind, ved at ansætte flere kontrollanter.

Karsten Lauritzen (V), skatteminister

Ministeren understreger, at det kun er hvert tiende virksomhed, som bevidst snyder. Han mener derfor, at Skat i fremtiden skal blive endnu bedre til at give virksomhederne den korrekte vejledning.

- Jeg ønsker ikke at skabe sådan et kæmpe kontrolregime overfor de virksomheder som i øvrigt også skaber vækst og arbejdspladser i det her land, og som vi gerne skal have til at udvikle sig, siger Karsten Lauritzen.

Skatteministeren lover dog, at Skat fremover skal have større fokus på at kontrollere de virksomheder, som bevidst snyder, svindler og bedrager.

Dokumentarserien ’Skeletterne i SKAT’ sender næste afsnit af serien i aften kl. 22 på DR2 og sidste afsnit sendes samme tid mandag den 29. februar. Afsnittet i aften fokuserer på Skats ledelse og sidste afsnit om politikernes ansvar for situationen i Skat.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube