Smørrebrød vigtigt for integrationen

Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, bliver mødt med en masse uskrevne regler, der skal overholdes, for at man bliver integreret. Ny bog ridser problemerne op

Det gælder om at stable de rigtige ting på smørrebrødet i kantinen. Udlændinge på danske arbejdspladser møder masser af uskrevne regler, som helst skal overholdes

Danmark er et svært land at blive integreret i, hvis man som udlænding kommer hertil for at arbejde.

Der er blandt andet en lang række uskrevne regler, der skal overholdes, for at man for alvor bliver integreret.

Guide-bog på vej

Det forklarer den tyske software-ingeniør Dagmar Fink, som igennem de seneste to et halvt år har samlet materiale og gode råd til bogen "The Worktrotter Guide to Denmark", der udkommer i denne måned.

- Man behøver ikke gøre særlig meget for at få udlændingene til at blive her – men hvis man behandler dem, som om de ikke er velkomne, så vil de forlade Danmark igen, siger Dagmar Fink til Ingeniøren.

Interviewet andre udlændinge

Hun har selv arbejdet i Danmark, og i bogen bruger hun både egne erfaringer og interview med andre udlændinge, der har arbejdet i Danmark.

Ingeniøren har samlet bogens vigtigste pointer om danske arbejdspladser set gennem udlændinges øjne:

1. Tal dansk, tak!

Der bliver snakket utrolig meget om integration i Danmark, men der knytter sig samtidigt en særegen dansk dobbelttydighed til begrebet. Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er mere end velkommen, og bliver man som udlænding headhuntet til en stilling i Danmark, er det helt fint, at man ikke kan dansk – men søger man så nyt job i Danmark et år senere, stilles der pludseligt helt anderledes krav til ens danskkundskaber.

2. Sådan gør vi ikke her, lille ven

Som indfødt leverpostejdansker tænker man måske ikke så meget over det, men i virkeligheden går vi danskere utrolig meget op i regler, og hvad der er rigtigt og forkert. Men når en udlænding så ikke lige ved, hvordan man stabler sit højtbelagte smørrebrød korrekt, eller om der skal "en" eller "et" foran "kuglepen", bliver vedkommende lynhurtigt irettesat, som var han et lille barn.

3. Arbejdet er ikke stedet, man finder venner

Langt de fleste danskere opretholder en klar skillelinje mellem arbejdsliv og privatliv, og vi tillægger vores familie og vores venner langt større værdi end andre folkeslag. Så når klokken slår fem, er det ud ad døren for at hente børnene i børnehaven eller smutte i biografen med venneparret. Men det gør det også langt sværere at skabe venskaber på arbejdspladsen – især hvis man er udenlandsk ingeniør og bare gerne vil mødes med sine kolleger til en kop kaffe efter arbejde.

4. Unge kan også være ledere

I Paris og München er cheferne sjældent under de 60 år, men i Herning og Slagelse kan man sagtens have en lederstilling, selv om man endnu ikke har rundet de 40.

5. Arbejdsugen holder sig under de 40 timer

På de danske arbejdspladser er den velkendte 37-timers arbejdsuge ikke nogen tom myte – og selv for karrieremennesker er "den hellige gral" – fuldendt balance mellem arbejdsliv og privatliv - lettere at finde end i så mange andre lande. Og bliver man på kontoret hele tirsdag aften for at færdiggøre et projekt, afspadserer man bare en anden dag. Se, dét er luksus!

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube