Staten har tjent over 40 milliarder på Dong

Goldman Sachs har tjent fedt på Dong, men den største vinder er den danske stat. Spørgsmålet er, om tiden er moden til at sælge.

Det er ikke kun den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der har tjent godt på Dong Energys vilde væksteventyr.

Også den danske stat har som hovedaktionær kunnet se til fra sidelinjen, mens Dong bare er blevet mere og mere værd:

- I 2013 var havvindindustrien i et meget tidligt udviklingsstadie. Det var stadig usikkert, om havvind kunne blive konkurrencedygtigt, og hvor hurtigt det ville gå, siger aktieanalytiker ved Sydbank Morten Imsgard.

42,9 milliarder

Det billede er vendt, og i dag er havvind en udbredt måde at forsyne sine borgere med grøn energi på.

Det har Dong nydt godt af og er blevet tre gange mere værd på tre år.

Hvis jeg var ejer, ville jeg sælge hele butikken.

Peter Høstgaard-Jensen, tidligere direktør i Elsam.

DR Nyheder har lavet et regnestykke over den danske stats samlede indtjening på Dong, siden energiselskabet i 2013 blev vurderet til at være 31,5 milliarder kroner værd.

Regnestykket viser, at staten samlet har tjent omkring 42,9 milliarder kroner, siden Goldman Sachs og andre investorer blev inviteret ombord i 2014.

- Dong var dygtige og heldige til at vinde nogle lukrative kontrakter, umiddelbart efter de fik nye investorer, på det engelske marked, hvor der virkelig blev sat skub i Dongs udviklingsmuligheder, siger Imsgard.

Den engelske kontrakt

Få måneder efter salget af 25 procent af Dong til Goldman Sachs, ATP og PFA vandt Dong en favorabel aftale om tre havvindmølleparker i Storbritannien.

Det fik Dongs værdi til at brage op med estimerede 50 milliarder kroner.

- Dong vandt rettighederne til tre store engelske havvindmølleprojekter. Det fyldte pipeline op og gav mulighed for at videreudvikle selskabet.

- Samtidig har Dong været dygtige til at fastholde førerpositionen i markedet. Det har man kunnet aflæse i stigningen på aktiemarkedet, siger Morten Imsgard.

Hvad laver staten i Dong?

Goldman Sachs har brugt de seneste måneder på at sælge massivt ud af sin aktiepost i Dong.

Spørgsmålet er, om den danske stat skulle følge i hælene på den succesfulde amerikanske investeringsbank:

- Jeg synes, at aktieprisen er god. Hvis jeg var ejer, ville jeg sælge hele butikken, siger Peter Høstgaard-Jensen, der er tidligere direktør i Elsam.

Den danske stat ejer i dag 50,1 procent af Dong. Det svarer til, at staten har bundet små 60 milliarder kroner op i energivirksomheden, som kunne bruges til andre formål.

- Jeg synes ikke, staten har nogen interesse i at eje sådan en forretning. Det har jo ikke nogen national betydning for forsyningssikkerheden, siger Peter Høstgaard-Jensen.

Hæmsko at staten ejer

Han mener tværtimod, at der kan være en interessekonflikt i ejerskabet af Dong, fordi regeringen tilskyndes til at favorisere vindenergi.

- Hvis der opstår et stigende behov for at tilpasse systemet og markedsmekanismerne, så kan det være en hæmsko, at den danske stat ejer en tung forretning som Dong Energy.

- Skal man lave politik og tilrette et marked, så er det rarest, at man har nogle uafhængige regeringer til at finde de rigtige modeller, siger han.

Forretning på ét ben

Peter Høstgaard-Jensen anser det især for et problem, at Dong har fået et så ensidig fokus på havvind - langt fra Danmarks kyster.

- Dong Energy vil ekspandere meget kraftigt de næste fire år inden for havvind. Det vil sige, at forretningen kommer til at gå fra flere til ét ben over de næste fire år.

Dong regner selv med, at driftsindtjeningen fra havvind vil stige fra i dag 30 procent til 70 procent af den samlede forretning i 2020.

- Energipolitik skal skabes af uafhængige og neutrale regeringer, så der føres den rigtige politik og ikke en politik, som fremmer en indtjening til den danske stat, siger Peter Høstgaard-Jensen.

International virksomhed

De danske politikere har bundet hinanden til at sidde på aktiemajoriteten frem til 2020.

Men der burde det også være slut med statens ejerskab af Dong, mener Bent Stubkjær, der er direktør i Best Energy og tidligere bestyrelsesmedlem i Dong.

- Netop i de her dage er en stor del Dongs topledelse i Boston for at indvie et nyt Dong-kontor. Det er et udtryk for, at Dong bliver en mere og mere international virksomhed, og der er ikke mening i, at staten skal eje sådan en virksomhed, siger Bent Stubkjær.

- Hvis politikerne virkelig tænker sig om, vil det måske gå op for dem, at der ikke er nogen mening i at eje et selskab som Dong.

Fordel for Dong og staten

Stubkjær mener, det ville være en fordel for både staten og Dong, hvis de satte kursen mod en skilsmisse.

- Det er en stor fordel for Dong at være mere løsrevet fra staten. Jeg ved, at ledelsen var rigtigt glad for de folk fra Goldman Sachs, som blev indsat som bestyrelsesmedlemmer. Der kan staten ikke det samme, siger han.

- Og som debatten har været om Dong, må det heller ikke være en fordel for staten det her. Dong er i dag noget helt andet, end det oprindelige olie- og naturgasselskab, som det oprindeligt gav god mening at eje. Vi som danskere kan være stolte over Dong, men det hører ikke til i storpolitik, siger han.

I regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen står om offentligt ejede selskaber:

- Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber, står der i regeringsgrundlaget.

I grafikken ovenfor kan du se den vilde vækst i Dongs værdi, der har gjort statens aktiepost en hel del mere værd.

Dong har været en god forretning for alle investorer - ikke mindst Goldman Sachs, da de købte sig ind i energiselskabet i 2014.