Tema Skattesvindel

Statsrevisorernes formand: Det er den værste sag, jeg har set i 24 år

Rigsrevisionen udtaler en markant kritik af Skat og Skatteministeriet i miseren om den formodede svindel med udbetaling af refusionskat.

Formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen, mener, at Skat må være gået i panik, siden de ikke stoppede udbetalingerne tidligere. (Foto: DR Nyheder)

- Det er aldeles utilstrækkeligt, det der er sket.

Sådan lyder det fra Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), på et pressemøde.

Udmeldingen kommer efter, at Rigsrevisionen i en rapport retter skarp kritik mod Skat og Skatteministeriet i sagen om de mere end ni milliarder kroner, som internationale svindlere angiveligt har snydt Skat og statskassen for i refusion af udbytteskat af danske aktier.

Skattesvindel

Den danske statskasse er blevet drænet for mindst 12,3 milliarder kroner i det, der bliver omtalt som Danmarkshistoriens største skatteskandale. For selvom medarbejdere I Skat har råbt op i årevis, og der er kommet advarsel på advarsel i diverse rapporter, så er det angiveligt lykkedes svindlere at få Skat til at udbetale udbytterefusion på baggrund af forfalskede dokumenter. Bagmandspolitiet ved endnu ikke, hvem der står bag, men de har en mistanke. Læs alt om skandalen her.

Gå til tema

Peder Larsen siger, at det "er den værste sag, han har set, i sine 24 år på posten":

- Der er mange helt objektive facts, som er blevet ignoreret, og jeg mener, at den kritik, der er udtalt, er den skrappest mulige, siger Statsrevisorernes formand og tilføjer:

- Allerede i 2009 blev der tilbagebetalt mere, end der blev indkrævet i udbytteskat, og det reagerede man ikke på.

Blandt andet gik der tre måneder, fra Skat fik et tip om at milliarderne fossede ud af statskassen, før Skat reagerede og satte en prop i hullet.

Det betød, at statskassen blev tømt for yderligere 3,2 milliarder kroner.

Amatøragtigt af både Skat og Skatteministeriet

Ifølge Statsrevisorernes formand er kritikken ikke kun rettet mod Skat, men også mod Skatteministeriet:

- Skatteministeriets departement har en overordnet tilsynspligt. Det er ikke bare Skat alene, der sidder med ansvaret. Det kan godt være, at de selv har en anden fortolkning, men jeg tror ikke det holder i byretten, siger Peder Larsen, som får opbakning fra skatterevisor Søren Gade (V).

Statsrevisor Klaus Frandsen (Radikale) kalder forløbet "amatøragtigt":

- Det her er folk, der har siddet hjemme i deres stue og lavet svindel. Det bliver ikke meget værre, at Skat ikke fanger det her i opløbet. Det er totalt amatøragtigt, siger han på pressemødet.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube