Tema Skat skal undersøges

TIDSLINJE Mange ministre og mistede milliarder: Her er Skats mange skandaler

Få overblikket over de mange ministre, skandaler og milliarder, som har præget Skat de sidste par år.

Der tegner sig et flertal blandt partierne på Christiansborg for at komme til bunds i, hvorfor Skat har været plaget af så mange skandalesager.

Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) indkaldt til drøftelser af, hvordan en kommission eventuelt kan nedsættes.

Det store spørgsmål bliver ikke kun, om en kommission bliver nedsat, men også hvad den bliver dikteret at skulle undersøge. For der er rigeligt at vælge imellem.

Ni ministre fra skiftende regeringer har siddet for bordenden, siden balladen for alvor begyndte. Og i samme periode har milliarder fosset ud af Skats lommer.

EFI: Omkring 1,2 milliarder kroner

Det var med Kristian Jensen (V) ved roret som skatteminister, at inddrivelsessystemet EFI blev bestilt. Billedet er fra november 2006 under et pressemøde med Rockwool Fondens Forskningsenhed. (Foto: Lars Helsinghof Bæk © Scanpix)

Blandt de store syndere finder man det offentlige gældsinddrivelsessystem, EFI. Det blev lanceret tilbage i 2004 af daværende skatteminister Kristian Jensen (V).

Inddrivelsessystemet blev forsinket ad flere omgange, alt imens at gælden til det offentlige blot steg og steg, og da systemet kom i brug, var der også store problemer - blandt andet blev gæld ikke inddrevet.

I 2015 drejede nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) endelig nøglen om for systemet - prisen for at lukke systemet løb op i 475 millioner kroner.

Derudover skulle der tillægges de omkring 700 millioner kroner, som det kostede at udvikle systemet.

Skat har stævnet udvikleren af systemet KMD for 700 millioner kroner.

Læs mere om sagen her.

Ulovlige ejendomsskatter: 1,2 milliarder kroner

I 2013 påtalte statsrevisorerne skarpt, at Skat først havde orienteret skatteministeren om den ulovlige praksis i april 2010. Dengang hed skatteministeren Troels Lund Poulsen (V). (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Rigsrevisionen konkluderede i 2013, at Skat ulovligt havde opkrævet ejendomsskatter fra en række boligejere.

Det betød, at cirka 1,2 milliarder kroner skulle betales tilbage til boligejerne. Skat fik desuden skarp kritik af statsrevisorerne.

- Det vil koste staten ca. 1,2 milliarder kroner, som skal betales tilbage til de berørte grundejere - ikke fordi det var lovens hensigt, men på grund af uprofessionel, egenrådig og passiv forvaltning i Skat, lød det fra statsrevisorerne i 2011.

Den ulovlige ejendomsskat blev opkrævet fra 2005 til 2010.

Læs mere om sagen her.

Forkerte ejendomsvurderinger: 10 milliarder kroner

Rigsrevisionen kritiserede i 2013, at skiftende ministre ikke havde gjort noget for at forbedre de offentlige ejendomsvurderinger. Kritikken var rettet mod de i alt seks skatteministre, som havde siddet på posten siden 2003 - Svend Erik Hovmand (V), Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V), Peter Christensen, Thor Möger Pedersen (SF) og Holger K. Nielsen (SF), som ses på billedet. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I 2013 kom det frem, at der var fejl i mange af Skats offentlige ejendomsvurderinger. I tre ud af fire tilfælde stemte Skats vurdering af et parcelhus ikke overens med den pris, som huset blev handlet til.

Det fik den daværende regering til at suspendere systemet, til der var udarbejdet et nyt.

Det blev præsenteret i november sidste år. Her forlød det, at omkring 730.000 boligejere skulle have penge tilbage for den for meget betalte skat fra 2011 og frem - i alt omkring 10 mia. kr.

Derudover blev der afsat godt 24 milliarder kroner til at kompensere de boligejere, for hvem det nye vurderingssystem vil føre til højere vurderinger, via forskellige skatterabatter.

Læs mere om sagen her.

Udbytteskat: 12,3 milliarder kroner

Den britiske rigmand Sanjay Shah, der er bosat i Dubai, er hovedmistænkt i sagen. (Foto: B1 © B1)

I august 2015 opdagede Skat, at der blev svindlet med refusion af udbytteskat.

I første omgang lød beløbet på 6,2 milliarder kroner i perioden 2012 til 2015, hvor der blev lukket for tilbagebetalingerne af udbytteskat til udenlandske aktionærer.

Siden blev tallet opjusteret to gange - først til 9 milliarder kroner og siden til 12,3 milliarder kroner.

Sagen drejer sig om udbytteskatten - den skat, der betales, hvis man som aktionær har tjent penge på sine aktier i en virksomhed.

Udenlandske virksomheder skal ikke altid betale udbytteskat i Danmark og kan derfor ansøge om at få refunderet den udbytteskat, de har betalt af deres aktieudbytte.

De udenlandske svindlere udgav sig for at eje aktier i danske selskaber som Mærsk, Danske Bank, Carlsberg og Novo Nordisk og sendte forfalskede ansøgninger til Skat.

Læs mere om sagen her.

Mulig sag om negativ moms: 722 millioner kroner

Statsrevisorerne påtalte i 2016, at Skat ikke havde været dygtig nok til at kontrollere udbetalingen af negativ moms.

Kritikken gik blandt andet på, at Skat i en lang periode (august 2013 - oktober 2016) havde behandlet knap 4.000 positive momsangivelser forkert, hvilket medførte, at der uretmæssigt blev udbetalt omkring 722 millioner kroner uden lovhjemmel.

Derudover kritiserede statsrevisorerne, at Skat ikke kunne forklare, hvorfor udbetalingerne af negativ moms steg med omkring 68 procent fra 2009 til 2015. Fra 192 milliarder i 2010 til 257 milliarder kroner sidste år.

I 2015 blev kun to procent af sagerne kontrolleret, og derfor kan der have været svindlet.

Læs mere om sagen her.

Redningsplan: 7 milliarder kroner

- Der er ikke retfærdighed i alting. Hvis vi nogensinde skal komme i mål med den her opgave, så er vi nødt til at eftergive noget af gælden, forklarede skatteminister Karsten Lauritzen tilbage i august 2016 til DR Nyheder. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I august sidste år lancerer regeringen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) i spidsen en plan for, hvordan Skat skal komme tilbage på rette spor.

Der skal blandt andet hyres flere medarbejdere, så der i 2020 er 1.000 flere ansatte. Derudover skal der også bruges penge på nye it-systemer.

I alt vil regeringen afsætte omkring 6,8 milliarder kroner til planen. Pengene skal findes i de næste års finanslovsaftaler.

Læs mere om planen her.

Afskrivelse af gæld: Maksimalt 14 milliarder kroner

I regeringens redningsplan fremgår det, at borgere og virksomheders gæld til det offentlige steg fra 78 milliarder kroner, da EFI blev suspenderet, til omkring 93 millioner kroner per juli 2016.

Da EFI har gjort en del af gælden ugyldig, vil det derfor kunne blive nødvendigt at afskrive en del af den. Der vil maksimalt være tale om 14 milliarder kroner, lyder det i planen.

Læs mere om sagen her.

I sidste måned kom det frem i en rapport fra revisionsfirmaet PwC, som var bestilt af Skatteministeriet, at den samlede gæld til det offentlige løb op i knap 100 milliarder kroner, men at det kun var realistisk at inddrive omkring 20 milliarder.

Det skyldes ifølge Skatteministeriet først og fremmest, at flere af skyldnere ikke er i stand til at betale, og Skat ikke må inddrive gæld hos skyldnere uden betalingsevne.

- Kommer en borger eller en virksomhed til penge, vil myndighederne straks genoptage inddrivelsen, forklarede Karsten Lauritzen dengang.

Det var Rigsrevisionen og EU-Kommissionen havde bedt Skatteministeriet om at ændre posteringerne i statsregnskabet, så de 100 milliarder ikke længere fremgik som penge, man regnede med at få ind.

Læs mere om sagen her.

Der er brugt hundredvis af millioner på undersøgende kommissioner igennem de seneste årtier, blandt andet ved sagen om mandatsvig i Farum Kommune.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube