Tøjmærket Bruuns Bazaar er erklæret konkurs

Det populære danske tøjmærke Bruuns Bazaar har indgivet konkursbegæring.

Bruuns Bazaar har indgivet konkursbegæring. Her et billede fra Copenhagen Fashion Week 2014. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix)

Efter 22 år på catwalken har det danske tøjmærke Bruuns Bazaar indgivet en konkursbegæring, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Økonomisk har det været nogle hårde år for tøjmærket. Firmaet var halvvejs igennem en såkaldt turn-around, men der kunne ikke skaffes penge til den anden og sidste del af genopretningen.

Bruuns Bazaar har siden grundlæggelsen i 1994 fået stor international anerkendelse. Mærket holdt blandt andet for år tilbage show under modeugen i Paris.

Bruuns Bazaar er en del af Scandinavian Designers Gruppen, som også omfatter mærkerne Baum und Pferdgarten og Six Ames, som dog ikke bliver berørt at konkursbegæringen.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube