Tonsvis af giftig olie fra Shell forurener Lillebælt

Gammelt udslip betyder, at giftig olie fra Shells havneterminal i Fredericia nu siver ned i grundvandet og ud i Lillebælt. Millionregningen kan ende hos skatteborgerne.

Herinde bag hegnet har jorden i årtier gemt på en kulsort og dybt miljøskadelig hemmelighed, der nu direkte truer havmiljøet. (Foto: DR © DR)

Shells havneterminal i Fredericia har i årtier gemt på en kulsort og dybt miljøskadelig hemmelighed.

En hemmelighed der nu direkte truer havmiljøet og forurener grundvandet og den offentlige badestrand ud for terminalen. Tonsvis af diesel og petroleum er i årevis løbet ud af gennemtærede tanke på Shells anlæg og ned i de omkringliggende jordlag, hvor resterne af olien nu siver frit ud i Lillebælt.

Det viser 21Søndags gennemgang af en lang række rapporter og analyser af forureningssagen.

- Jeg vil betegne det som en meget, meget kraftig olieforurening, som har spredt sig ud under stranden og siver ud under Lillebælt, ud i vandzonen. Og det må vi formode, at den har gjort i to-tre årtier. Jeg har ikke set noget lignende før, siger Freddy Steen Petersen, civilingeniør og ekspert i jordforurening hos rådgivningsfirmet Kogsgaard Miljø.

Gammel forurening

Olieudslippet har formentlig fundet sted tilbage i 1970'erne og 1980'erne. I 1985 opdager myndighederne, at flere af de gamle tanke er gennemtærede og lækker olie direkte ned i undergrunden.

Eksperter skønner dengang, at omkring 150.000 liter olie er sivet ud af tankene.

Dengang satte Shell en række brønde op for at indsamle olien, men i 2011 konstaterer Shell, at brøndene ikke har virket: Der er stadig store mængder olie under terminalen, og den har endda spredt sig til grundvandet og den offentlige badestrand Østerstrand ud for terminalen, hvorfra den siver videre ud i Lillebælt.

Kan skade fauna

Nye prøver viser, at olieindholdet i grundvandet under stranden er 9.000 gange højere end de tilladte grænseværdier. Olien indeholder blandt andet store mængder af det kræftfremkaldende stof benzen.

- Det er potentielt dybt skadelige stoffer. De akutte effekter vil være, at faunaen bliver slået ihjel i de områder, olien pibler ud, andre effekter kan være, at vi får olieafsmag i fisk og skaldyr, og endelig kan man pege på, at søfugle kan få ødelagt deres fjerdragt, så de dør af kulde om vinteren, siger Hans Ulrik Riisgaard, professor og marinebiolog ved Syddansk Universitet, der har læst sagsakterne igennem for 21Søndag.

Så forurenet er stranden

Olieprodukter

I en boring i grundvandet er der fundet 82.000 milligram benzin, dieselolie og andre olieprodukter pr. liter. Miljøstyrelsens grænseværdi er 9, og kriteriet er derfor overskredet med 9.111 gange.

Benzen

Ifølge Fredericia Kommune er grænsen for, hvor meget af det kræftfremkaldende stof benzen, der må være i luften på stranden, overskredet med 6.250 gange.

Xylener

Xylener er et af de kemikalier, som findes naturligt i olie. Kemikaliet kan give kvalme, svimmelhed og hovedpine, og længere tids påvirkning kan give vedvarende hjerneskader. På stranden er der fundet 41.000 milligram i en liter grundvand, men grænseværdien er 5. Kriteriet er derfor overskredet med 8.200 gange.

Myndighederne har nu afspærret Østerstrand på ubestemt tid af frygt for, at borgere kommer i kontakt med de giftige stoffer.

Shell ikke tvunget til oprensning

Da der er tale om gammel forureningssag, siger reglerne, at myndighederne ikke kan tvinge Shell til at rense op efter forureningen.

Virksomheden installerer nu nye afværgeanlæg, der skal forhindre, at mere olie siver ud fra selve terminalen til stranden. Men virksomheden har ikke besluttet, om man vil rense selve stranden op.

- Nu tager vi én ting ad gangen. Vi starter med at fokusere på terminalen, og så vurderer vi bagefter, hvad der skal ske med stranden, siger Regitze Reeh, kommunikationsdirektør i Shell.

Det møder kritik fra professor Hans Ulrik Riisgaard:

- Det kan godt være, lovgivningen ikke er strikket sådan sammen, at man kan retsforfølge dem. Men virksomhederne har i hvert fald et moralsk ansvar for at rydde op efter sig.

Regning kan ende hos skatteborgerne

Hvis Shell vælger ikke at rense stranden, siger loven, at det er skatteborgerne i Region Syddanmark, der må betale for den milliondyre oprensning.

Den samlede regning for forureningen kan ifølge ekspert i jordforurening, Freddy Steen Petersen, løbe op i 50-100 millioner kroner. Men heller ikke regionen har tænkt sig at gøre noget foreløbigt.

- Forureningen er Shells, og Shell laver en indsats. Og så længe de laver en indsats, og myndighederne overvåger det, så er det ikke vores arbejde at gå videre, siger Karsten Baisgaard, der er områdechef i Region Syddanmarks afdeling for miljø og råstoffer.

Shell: Loven var slappere dengang

Hos Shell beklager Regitze Reeh sagen, men hun understreger, at Shell både dengang og i dag lever op til reglerne.

- Tankene er af ældre dato, nogle af dem er næsten hundrede år gamle, og i 70'erne og 80'erne havde man bare et andet syn på sikkerhed og miljø. Lovkravene var slet ikke så skrappe som i dag. Selvom vi faktisk inspicerede jævnligt, så kom der altså nogle tæringsrevner. Så snart vi opdagede det, reparerede vi tankene, siger hun.

Hun anerkender, at de opsamlingsbrønde, man etablerede i 1986, ikke har fungeret tilstrækkeligt:

- Nej, det kan vi jo konstatere, at de ikke har. Derfor ærgrer det mig da også, at vi ikke fulgte op undervejs og undersøgte, om forureningen spredte sig. Men det opdagede vi så på eget initiativ i 2011.

Betaler for fortidens synder

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, mener, at sagen på mange måder minder om andre store miljøskandaler som giftdepotet fra Cheminovas kemifabrik på Harboøre Tange og Grindstedværkets forurening af Kærgård Klitplantage, hvor borgerne er endt med at betale regningen for fortidens synder.

- Det, der er fælles, er, at vi står med et meget stort problem, som myndighederne var vidende om for meget længe siden. Men de gjorde intet eller meget lidt ved det, og nu står vi så med noget, der bare breder sig og bliver værre. Når man på miljøområdet udskød problemerne, så ender regningen jo hos os 30 år efter.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube