Trods boligboom: Rigtig mange boligejere er insolvente

Mange danske familier ville stå tilbage med stor gæld, hvis de blev presset til at sælge deres bolig her og nu, siger økonom.

Selv om mange boligejere kan juble over stigende boligpriser, så er det langt fra alle. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Selvom boligpriserne er skudt i vejret de senere år, er der fortsat mange såkaldt teknisk insolvente boligejere. Det vil sige folk, der sidder med en restgæld i deres bolig, som overstiger den pris, de kan sælge for i dag.

Det siger Joachim Borg Kristensen, som er boligøkonom hos Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit.

- Det er stadig et stort problem. Særligt i land og yderområderne finder man de insolvente boligejere, siger han.

For mens huspriserne det seneste år er boomet i de større byer - for eksempel er priserne gennemsnitligt steget med otte til 12 procent i København - så er priserne faldet med knap én procent i Vestjylland og mange andre steder i landet:

- Især dem, der har købt i mindre byer i 2005 og 2007, er i farezonen. Flere steder i landet er prisniveauet i gennemsnit 20 procent lavere, end det var dengang. Det begrænser folks handlemuligheder, da det er rigtig svært at sælge, siger Joachim Borg Kristensen.

På landsplan steg huspriserne gennemsnitligt med knap syv procent i 2015.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube