Trods et uroligt marked øger Nordea overskuddet

Nordea har trods lave renter og urolige markeder fået et nettoresultat på 3.662 millioner euro i 2015.

På trods af lave renter og et uroligt 2015-marked kan Nordea fremlægge en nettooverskud på 3.662 millioner euro (arkivfoto). (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Den skandinaviske bank Nordea har fået et nettoresultat på 3.662 millioner euro i 2015.

Det er 330 millioner kroner bedre end i 2014, selv om 2015 har været præget af lave renter og svingende markeder.

Nordea har tjent mere på renter og gebyrer, mens renteindtægterne og omkostningerne er faldet solidt.

Desuden har banken i 2015 nedskrevet 479 millioner euro mod 534 millioner euro året før.

Samlet har Nordea udlån for 340,9 milliarder euro til private i bankens markeder.

Med regnskabet præsenterer Nordea sin nye plan for at blive en fuldstændigt digital bank. Det skal sammen med andre initiativer sende bankens omkostninger nedad.

Overgangen til digital bank er langt fra gratis, og Nordea har afsat 263 millioner euro til projektet.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube