Ung mor: - Jeg har ikke råd til uddannelse

Mange enlige mødre opgiver at tage en erhvervsuddannelse, fordi de ikke har råd. De skal nemlig leve for cirka det halve af, hvad studerende på SU får.

At få et barn kan være en dyr fornøjelse, hvis man er i lære. (Foto: colourbox)

Mange unge mødre får sig en slem forskrækkelse, når de starter som elever for at blive eksempelvis social - og sundhedsassistent eller frisør.

Siden 2004 har enlige forsørgere på SU både kunne få dobbelt SU og søge om studielån. Men på de praktiske uddannelser må enlige klare sig med en almindelig elevløn på omkring 5.000-7.000 kroner udbetalt om måneden.

Lønnen dækker ikke huslejen

En af de enlige mødre, der er ramt af reglerne, er 23-årige Malene Eriksen, der er i praktik som kontorelev på en handelsskole. Hendes praktikløn er 5.400 kroner. Og det rækker ikke langt, når huslejen er 5.500.

- Jeg kan faktisk ikke få det til at hænge sammen. Det er faktisk umuligt, siger hun.

For at betale alle regningerne, er Malene Eriksen nødt til at bede sine forældre om penge. Og alligevel kommer der til at mangle penge til helt basale ting.

- Alt hvad der hedder mad, tøj, sko og hygge er der ikke penge til, forklarer Malene Eriksen.

Unge på SU bedre stillet

Og det er ikke rimeligt, at unge på erhvervsuddannelser er så dårligt stillet i forhold til unge på SU. Det mener Ellen Hansen, der er leder af Boligfonden for Enlige Mødre og Fædre og møder ofte mødrene, når de søger om økonomisk støtte.

- Hvad er det, der gør, at åndsuddannelserne er bedre stillet end håndsuddannelser. Det kan ikke være rigtigt. For der er ingen uddannelser, der er bedre end andre. Vi har brug for alle uddannelser, siger hun.

Elevløn bliver normalt fastsat af arbejdsmarkedets parter - men ifølge Marianne Jelved, der er uddannelsesordfører i de Radikale Venstre, bør staten alligevel støtte de unge enlige forsørgere.

Radikale: Giv et tillæg

- Vil vil gerne have et tillæg, så man får det samme, som hvis man var på SU, og så skal man have de samme lånemuligheder, siger hun.

Men det forslag er den konservative Charlotte Dyremose, der er formand for uddannelsesudvalget, ikke med på.

- Risikoen kunne være, at det lige pludselig kan betale sig for arbejdsgiverne at give deres elever en rigtig dårlig løn, fordi så kommer staten og rydder op, siger hun.

Kun hver fjerde af de kvinder, der bliver mødre i en ung alder, har fået en erhvervsuddannelse, når hun fylder 30 år.