Vi betaler vores skat med glæde

40 procent af danskerne siger i en rundspørge, at de betaler deres skat med glæde, mens kun 29 procent er af den modsatte opfattelse, skriver LO's Ugebrevet A 4.

Danskerne glæder sig ikke kun over gode sportresultater. Mange betaler også deres skat med glæde. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

40 procent af danskerne siger i en rundspørge, at de betaler deres skat med glæde, mens kun 29 procent er af den modsatte opfattelse, skriver LO's Ugebrevet A 4.

I målingen, der er lavet af Analyse Danmark, siger hveranden, at regeringen gerne må få deres skattelettelser tilbage, hvis bare politikerne lover at bruge pengene til offentlig velfærd.

1.190 repræsentativt udvalgte skatteydere mellem 18 og 70 år er blevet spurgt.

Sociologen Torben Fridberg fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, mener ,at danskerne er et særligt skatteelskende folkefærd. Dels fordi skatten hænger så tydeligt sammen med offentlig velfærd, dels, at vores skattesystem har en meget høj legitimitet.

Befolkningen stoler med andre ord på, at politikerne opkræver skatten på en nogenlunde retfærdig måde, og bruger pengene til noget fornuftigt.