VW-salg hårdt ramt i USA

Dieselgate-skandalen rammer Volkswagens salg i USA. Herhjemme tegner sig et broget billede

I USA har "Dieselgate"-skandalen ramt Volkswagen-koncernen hårdt. Herhjemme klarer koncernen sig bedre. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Den tyske bilproducent Volkswagen kæmper med et blakket ry efter "Dieselgate"-skandalen. I USA er konsekvenserne til at føle på. I december faldt det samlede salg af koncernens bilmærker med næsten 10 pct. i forhold til samme måned året før. Det skriver nyhedsbureaeut Bloomberg.

Men selvom det er et stort fald, så er det langt bedre end måneden før, hvor det amerikanske salg faldt med over en fjerdedel i forhold til samme måned i 2014.

Fremgang i december

Skandalen ser ikke ud til at have ramt Volkswagen-mærket herhjemme i samme grad.

Sidste år blev Volkswagen for 5. år i træk det mest sælgende bilmærke i Danmark. Og i december steg salget med over en syvendedel, oplyser Volkswagen til DR Nyheder.

Fald på 2 pct.

For hele året faldt salget af mærket Volkswagen i Danmark dog med lidt over to pct. mens det samlede danske marked for personbiler steg med ca. 10 pct. til 207.000 solgte biler.

Når det gælder koncernens andre mærker melder Volkswagen om fremgang i 2015.

- Skoda går 1 pct. frem, Audi går 6 pct. frem og Seat 0,6 pct. frem, siger Søs Righolt Ilum pressechef i Volkswagen i Danmark.

Næst største bilmærke i Danmark er Peugeot, der noterede en fremgang sidste år i antallet af solgte biler på ikke mindre end 15 pct.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube