Tema Grænsekontrol

11 personer søgte asyl onsdag

Daglige asyltal rammer ny bund, viser den onsdagens opgørelse.

Onsdag oplyste Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at grænsekontrollen bliver forlænget i 20 dage. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Der er kun registreret 11 asylansøgninger i Danmark onsdag, viser den daglige opgørelse fra Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet.

Tallene for de foregående dage er opjusteret, så der nu er registreret 64 asylansøgninger for tirsdag og 59 mandag, hvor det i den første opgørelse hed henholdsvis 33 og 42.

Dermed fortsætter antallet af personer, der søger om asyl i Danmark, med at ligge lavere end i de første dage, efter at regeringen indførte den midlertidige grænsekontrol 4. januar.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

På de første tre dage med grænsekontrol var antallet af asylansøgere henholdsvis 108, 158 og 130. Siden er antallet faldet markant til mellem 70 og 41 i de reviderede opgørelser.

Kigger man nærmere på asylansøgernes nationaliteter for i år, er syrerne den største enkeltnationalitet efterfulgt af afghanere og irakere. Der er dog også en stor gruppe af øvrige nationaliteter.

Den danske midlertidige stikprøvekontrol ved den dansk-tyske grænse blev indført i foreløbig ti dage fra mandag 4. januar klokken 12.

Onsdag oplyste Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at grænsekontrollen bliver forlænget i 20 dage.

Regeringen forventer, at der i år vil komme 25.000 asylansøgere til Danmark.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube