Tema Grænsekontrol

2.500 har søgt asyl på ni uger med grænsekontrol

Siden regeringen 4. januar indførte midlertidig grænsekontrol, er der registreret knap 2500 asylansøgere.

Flest asylansøgere kommer fra Syrien, hvor borgerkrigen hærger. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Den seneste uge er der registreret 137 asylansøgere, viser en opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 31 af dem er fra Syrien.

Søndag ankom der ifølge opgørelsen kun to asylansøgere, men tallene er baseret på registreringer af asylansøgere i politiets system, Polas, og er forbundet med usikkerhed, da der løbende sker efterregistreringer. Især for de seneste dage.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

Siden regeringen genindførte midlertidig grænsekontrol 4. januar, har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet opgjort antallet af registrerede asylansøgere. Efter ni uger med grænsekontrol er der således registreret 2492 asylansøgere.

Den største andel ankommer fra Syrien, Irak og Afghanistan.

Den midlertidige danske grænsekontrol er blevet forlænget flere gange. 3. marts meddelte integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), at politiet foreløbig fortsætter med stikprøverne ved den dansk-tyske grænse indtil 3. april.

Sagen kort

  • Siden regeringen genindførte midlertidig grænsekontrol 4. januar, har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet opgjort antallet af registrerede asylansøgere.
  • Opgørelsen er baseret på registreringer af asylansøgere i politiets system Polsa. Især de nyeste tal er forbundet med en vis usikkerhed, da der løbende sker efterregistreringer.
  • Se tallene her:
  • Uge 1: 639
  • Uge 2: 311
  • Uge 3: 233
  • Uge 4: 298
  • Uge 5: 289
  • Uge 6: 285
  • Uge 7: 203
  • Uge 8: 97
  • Uge 9: 137
  • I alt: 2492
  • Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube