To år gammel EU-dom kan spænde ben for Pinds sessionslogning

I Sverige og i England har domstole bedt EU-Domstolen dømme i to nationale sager om telelogning.

Justitsminister Søren Pind vil fremsætte forslaget om digital overvågning i marts, (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Venstre vil indføre sessionslogningen, mens domstolene i Sverige og England er kommet i tvivl om, hvorvidt telelogning overhoved er lovligt.

EU-Domstolen skal tage stilling til, om to nationale sager om telelogning strider mod en EU-dom fra 2014.

Dommen fastslog, at EU's logningsdirektiv var i strid med privatlivets fred og persondatabeskyttelse, men i Justitsministeriet mener man ikke, at dommen gør danske logningsregler ugyldige.

- Det, der undrer mig, er, at man fra dansk side kan sige så skråsikkert, at man er på sikker grund, når domstolene i en række EU-lande er i tvivl eller direkte har erklæret nationale regler for ugyldige, siger direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama.

Han forstår ikke, at man ikke venter på de nye afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende Sverige og Storbritannien, før man fremsætter et forslag om at genindføre sessionslogning.

Ifølge Jacob Mchangama kommer der en afgørelse inden for overskuelig fremtid.

Det ventes at Søren Pind fremsætter er lovforslag om sessionslogning i marts.

/ritzau/

  • Sessionslogning betyder, at al kommunikation på internettet registreres og gemmes
  • Formålet er at give politiet bedre muligheder for at pågribe kriminelle
  • Den tidligere regering afskaffede sessionslogning i 2014

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube