Aktindsigt: Ministerier overholder ikke speed-paragraf

Både politikere, eksperter og interesseorganisationer kritiserer ministerierne for ikke at overholde tidsfristen i behandling af aktindsigter

(Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Kortere sagsbehandlingstid og mulighed for, at både borgere og journalister kan få hurtigere aktindsigt end hidtil.

Sådan lød et af kerneargumenterne, da et flertal i Folketinget i 2013 besluttede at ændre offentlighedsloven.

Den hurtigere sagsbehandlingstid skulle blandt andet gøre det op for stramninger på andre områder, men selvom stramningerne for længst er trådt i kraft, lader det ikke til, at den hurtigere sagsbehandlingstid har haft samme effekt.

En rundspørge, som Justitsministeriet har foretaget blandt de 19 ministerier, viser, at kun tre ministerier har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der ligger under de syv arbejdsdage, som loven angiver som frist.

Ministerium bruger i snit 30 dage

Netop nu forhandler partierne på Christiansborg om igen at ændre offentlighedsloven, der har til formål at sikre borgere og journalister indsigt i blandt andet statens og kommunernes forvaltning af for eksempel udlændingeloven, statens finanser, egne patientoplysninger i sundhedsvæsenet, tilsynsrapporter, mv.

(Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Ifølge den seneste revidering af offentlighedsloven har myndighederne en frist på syv arbejdsdage til at udlevere de dokumenter, som pressen efterspørger. Hvis altså myndigheden vurderer, at der kan gives aktindsigt.

I toppen med højest sagsbehandlingstider ligger Udlændinge- og Integrationsministeriet og Forsvarsministeriet med henholdsvis 30 og 23 arbejdsdage.

FAKTA: Det siger loven om tidsfrister

Af Offentlighedslovens § 36 stk. 2 fremgår, at: "Vedkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt."

Af bemærkningerne til loven fremgår, at en myndighed i ”særlige tilfælde” kan bruger 14 arbejdsdage og i ”helt særlige tilfælde” 40 arbejdsdage på at besvare en aktindsigt.

Tallene i artiklen stammer fra "Redegørelse om Offentlighedsloven" der er udarbejdet af Justitsministeriet. Du kan læse redegørelsen her

Ekspert: Det forekommer uacceptabelt

Vibeke Borberg, der er mediejurist og områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er overrasket over, at så få ministerier har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, som ligger under lovens udgangspunkt.

- En gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 23 eller 30 arbejdsdage er alt for meget, og det kan være svært at forstå, at gennemsnittet ligger så højt. Selvom der kan være sager, der kan trække ud på grund af høringer af andre parter, så er et gennemsnit, der ligger væsentligt over syv dage, uacceptabelt, siger hun.

Vibeke Borberg påpeger, at formålet med at fastsætte fristen for en aktindsigt til syv arbejdsdage var at give journalister mulighed for at få hurtig adgang til dokumenter i aktuelle sager, og at man fratager dem den mulighed ved ikke at behandle sagerne hurtigt nok.

Falliterklæring

Netop fordi tid er en vigtig faktor for journalister er formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge også meget utilfreds med undersøgelsens resultat.

- Det er i den grad ikke godt nok. Signalet med den nye lov var, at det skulle gå hurtigt, og det er en falliterklæring, at størstedelen af ministerierne har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid over de syv dage, som loven angiver, siger han.

(Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Journalistforbundets formand fortæller, at han jævnligt hører fra medlemmer, der oplever, at ministerier eller andre myndigheder forsøger at trække tiden i aktindsigtssager, fordi de er klar over, at mange sager før eller siden mister offentlighedens interesse.

- Udfordringen er, at selvom ombudsmanden kan udtale kritik, så er der ingen sanktioner, hvis man ikke overholder offentlighedsloven. De Radikale har foreslået et fælles klagenævn, og det kan måske være en løsning, men det ændrer ikke ved, at der også er indholdsmæssige ting i loven, som bør laves om, siger Lars Werge.

For få ressourcer til behandling af aktindsigter

Lars Werges kollega i fagforeningen DJØF Offentlige, Sara Fergo er enig i, at tallene er udtryk for, at sagsbehandlingen ikke er, som den skal være.

Hun understreger dog, at det ikke skyldes ond vilje.

- Det er en politisk beslutning, at sagsbehandlingsfristen er syv arbejdsdage, og så må politikerne også sørge for, at der er ressourcer til at overholde loven. Der er generelt et meget stort arbejdspres i ministerier og styrelser, så enten må man tilføje flere ressourcer eller forlænge fristen, siger hun.

Forsvarsministeriet: Vi overholder allerede loven

Hverken Forsvarsministeriet eller Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har de to længste gennemsnitlige sagsbehandlingstider, ønsker at stille op til et interview, men har sendt svar på mail via pressemedarbejdere.

(Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Forsvarsministeriet, der har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, som er mere end tre gange så lang som lovens udgangspunkt på syv arbejdsdage, skriver blandt andet, at ”det er Forsvarsministeriets opfattelse, at ministeriets sagsbehandlingstider lever op til offentlighedslovens krav.”.

Ministeriet henviser til, at der i bemærkningerne til loven er mulighed for undtagelsesvist og i særlige tilfælde at strække sager op til 14 arbejdsdage og i helt særlige tilfælde op til 40 arbejdsdage.

Forsvarsministeriet oplyser dog samtidig, at man arbejder på at forkorte den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Store sager skyld i lang sagsbehandlingstid

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at ministeriet allerede i første halvdel af 2017 har sænket sagsbehandlingstiderne med en tredjedel fra 30 arbejdsdage til 20 arbejdsdage i gennemsnit.

- Det bemærkes, at der i perioden fra december 2015 til ca. juni 2016 blev behandlet og afsluttet en række større aktindsigter, som vedrørte et meget omfattende antal akter. Det drejede sig bl.a. om aktindsigt i sager om lovforslag, herunder asyllovpakken, skriver Udlændinge- og integrationsministeriet.

Man påpeger samtidig, at ministeriet servicerer journalister på andre måder end blot ved aktindsigt, og at man svarer på mere end 1.000 spørgsmål fra journalister om året.

DF vil rejse sagen i retsudvalget

Kritikerne af sagsbehandlingstider vinder opbakning på Christiansborg blandt andet hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

- Det var et kerneargument da den tidligere regering gennemførte forslaget, at de nye frister åbnede op for hurtigere behandling til gavn for både almindelige borgere og især journalister. Derfor er det et pinligt signal at sende, siger Peter Skaarup, der er retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg.

Han opfordrer de forligspartier, som i øjeblikket forhandler om en ændring af offentlighedsloven, til at være opmærksomme på at stille endnu tydeligere krav til myndigheder, når det gælder sagsbehandlingstider.

Selv vil han som formand for Retsudvalget rejse sagen over for Justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Jeg vil bede ham indskærpe over for de andre ministerier, at de naturligvis skal overholde loven, for det er helt rimeligt, at journalister og andre borgere kan få en hurtig og effektiv behandling, når de beder om aktindsigt.

De tre ministerier, der har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under syv arbejdsdage, er Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet og Børne- og Socialministeriet. To ministerier har ikke oplyst en gennemsnitlig sagsbehandlingstid.