Tema Eva Kjer Hansen-sagen

Analytiker: Eva Kjer er ikke ved at vælte som minister

Trods modvind i sagen om regeringens landbrugspakke er der ingen tegn på, at miljøminister Eva Kjer Hansen (V) er ved at vælte, vurderer politisk analytiker Christine Cordsen.

Miljøminister Eva Kjer Hansen skal i samråd om sagen efter vinterferien den 23. februar. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Taburetten under miljøminister Eva Kjer Hansen (V) vakler ikke, selvom forskere og politikere beskylder hende for at have fordrejet beregninger af landbrugspakken.

Sådan lyder det fra DR Nyheders politiske analytiker Christine Cordsen, efter at de Konservative har sået tvivl om deres tilslutning til regeringens pakke.

- Som det ser ud lige nu, er de Konservative i en afklarende fase, hvor de skal finde ud af, om det er rigtigt, om der er udfoldet lidt for stor kreativitet i miljøberegningerne af de nye gødskningsregler.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Indtil da rasler de Konservative ikke med sablen, så der er ingen tegn på, at ministeren er ved at vælte eller noget i den retning, siger Christine Cordsen.

De Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, har gjort det klart, at partiet nu ser frem til at få en forklaring fra Eva Kjer Hansen.

- Vi tænker os grundigt om, inden vi drager nogle konklusioner over for en minister i regeringen. Selvfølgelig skal Folketinget have rigtige oplysninger, og vi vil heller ikke acceptere andet, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Ifølge Christine Cordsen er et muligt scenarie, at de Konservative ikke vælter Eva Kjer Hansen, men tvinger hende til at åbne landbrugspakken og forhandle igen.

- Hvis de Konservative synes, at miljøeffekterne ikke er helt, som de kunne tænke sig, er der også den mulighed, at man åbner pakken og laver endnu flere af de initiativer, som skal kompensere for, at landmændene får lov at gøde noget mere, siger hun.

Miljøminister Eva Kjer Hansen skal i samråd om sagen efter vinterferien den 23. februar.

Inden samrådet bliver der holdt en eksperthøring den 23. februar fra 10 til 13 i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor eksperter og embedsmænd svare på spørgsmål.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube