Blå partier vil fjerne krav om nye almene boliger

Hvis krav til almene boliger fjernes i planloven frygter overborgmester, at hovedstaden bliver "et VIP-projekt".

Den nye bydel Nodhavn i København. På parkeringspladsen skal der opføres almene boliger. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Samtlige partier i blå blok vil ændre planloven, så kommuner ikke længere kan kræve, at hvert fjerde nye boligbyggeri skal være et såkaldt alment boligbyggeri, skriver Berlingske.

Det er boliger, som er opført med økonomisk støtte fra kommunen, og som lønmodtagere med almindelige indkomster kan betale.

- Vi har ikke noget imod almene boliger. Vi har noget imod, at man reelt eksproprierer. At man sådan uden videre kan tage 25 procent af andres jord, siger Hans Kristian Skibby, DF's erhvervsordfører.

Forhandlingerne om regeringens vækstpakke, som ændringen af planloven er en del af, begyndte i december, og her var Liberal Alliance og Konservative for at fjerne kravet om 25 procent almene boliger. Nu får forslaget også opbakning fra Dansk Folkeparti, og dermed er der flertal i Folketinget.

Ifølge avisen vil regeringen gå langt for også at få Socialdemokraterne med i aftalen, men det kommer ikke til at ske, siger Morten Bødskov, der forhandler justeringer i planloven på sit partis vegne.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), frygter, at hovedstaden kun bliver for de rigeste, hvis kravet om almene boliger bliver fjernet.

/ritzau/

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), frygter, at hovedstaden kun bliver for de rigeste, hvis kravet om almene boliger bliver fjernet.

Opslået af DR Politik på 17. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube