Tema Regeringens forsvarsudspil

Claus Hjort: Vi har forsømt konflikten ved Østersøen

Op til det kommende forsvarsforlig gør forsvarsministeren det klart, at der må oprustes mod Rusland.

Mens dansk forsvarspolitik har været præget af et ekspeditionsforsvar i fjerne egne, er truslen mod øst blevet forsømt, mener forsvarsministeren. Arkivbillede fra den russiske militærøvelse Zapad 17. (Foto: TATIANA ZENKOVICH © Scanpix)

I løbet af den seneste måned har både Nato-landene og Rusland fingeret krig på Østersøen i deres årlige militærøvelser i området.

Og netop Østersøen og Rusland kommer til at være på dagsordenen, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i de kommende måneder skal forhandle et nyt forsvarsforlig for de kommende fem år på plads.

For første gang i lang tid står Forsvaret til at få tilført flere midler, og de skal blandt andet bruges til at opruste mod Rusland, hvis det står til forsvarsministeren.

- Vi oplever meget aggressiv aktivitet fra russisk side og en oprustning i de vestlige militære distrikter ved de baltiske lande og ikke mindst med de nye missiler i Kaliningrad, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:

- Vi må erkende, at vi har forsømt Østersø-området. Vi troede jo alle, at freden endelig var kommet, da muren faldt og Sovjet brød sammen. Men vi blev vækket i 2014 med Krim. Det, vi ikke troede, vi skulle se igen - nemlig krig på europæisk jord - er blevet en realitet.

Vi må erkende, at vi har forsømt det område. Vi troede jo alle, at freden endelig var kommet, da muren faldt og Sovjet brød sammen. Men vi blev vækket i 2014 med Krim.

Forsvarsminister claus hjort frederiksen

Rusland har flere gange lavet opsigtsvækkende militære markeringer i Østersø-området. Under folkemødet på Bornholm i 2014 simulerede russerne en bombning af øen.

Sidste år fløj et russisk jagerfly få meter forbi et amerikansk militærskib. Og for et år siden opsatte Rusland de såkaldte iskander-missiler i Kaliningrad. Missiler, der kan sende atomsprænghoveder til både København og Stockholm. Og i Sortehavet markerede Rusland sig for alvor i 2014, da den østukrainske halvø Krim blev annekteret af russiske separatister.

Forsvar på to ben

De seneste mange år har dansk forsvarspolitik været præget af at være et ekspeditionsforsvar, hvor militært personel og materiel bliver sendt til fjerne områder for at bekæmpe terrorisme.

I bund og grund tror jeg, at det eneste en tidligere KGB-officer forstår, er magtens sprog. Og det er det, vi skal udvise.

forsvarsminister claus hjort frederiksen

I 2001 blev danske tropper sendt til Afghanistan for at hjælpe med at vælte Taliban-regering. I 2003 blev de sendt til Irak for at støtte den amerikansk-ledede invasion, der afsatte Saddam Hussein fra regeringsmagten. Danske kampfly blev sendt med og støttede oprøret mod Libyens diktator Muammar Gaddafi i 2011. Senest er danske soldater og F16-kampfly blevet sendt ud til krigen mod Islamisk Stat i Irak.

Og mens det er sket, har Danmark ikke gearet sig til at forsvare nationen i nærområdet, og Danmark er forsvarsmæssigt nødt til at kunne gå på to ben, mener Claus Hjort Frederiksen:

- Det ene ben er bekæmpelse af terrorisme. Det andet er, hvad vi kan gøre i Østersøregionen.

- Vi er nødt til at tænke meget konkret i artikel 5-sammenhæng i Nato - altså hvordan vi beskytter og står sammen om at beskytte territorium. For Danmarks vedkommende særligt Østersøen, siger forsvarsministeren.

Oprustning vej til fred

Vi skaffer os bedst fred med russerne ved at opruste en smule.

mikkel vedby rasmussen, professor ved københavns Universitet

Ifølge den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste udgør Ruslands militære fremfærd en af de største sikkerhedstrusler mod Danmark, og den trussel tager Claus Hjort Frederiksen alvorligt.

- De henstillinger, vi kigger på, er at kunne stille en brigade, styrke vores luftområdeforsvar med missiler på fregatter, og hvad vi kan gøre for at opdage og nedkæmpe ubåde i Østersøen, siger han.

Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, gjorde det i 2015 fuldstændig klart, at der bliver holdt øje med, hvordan forsvarsforliget kommer ud. Han gjorde det samtidig klart, at de danske fregatter kan blive mål for russiske atommissiler, hvis de bliver udstyret med et avanceret missilforsvar.

Og mens Rusland rasler med sablerne, er der ingen tvivl om, at forliget skal sende et signal til den russiske præsident, Vladimir Putin.

- I bund og grund tror jeg, at det eneste, en tidligere KGB-officer forstår, er magtens sprog. Og det er det, vi skal udvise, siger Claus Hjort Frederiksen.

Så du tror, at dialogen starter med en oprustning?

- Ja, det, tror jeg, er det eneste, sådan en type som Putin forstår.

Og den analyse står Claus Hjort Frederiksen ikke alene med.

- Jeg tror paradoksalt nok, at det bedste udgangspunkt for, at vi kan komme tilbage til at tale pænt til hinanden, og at vi forhindrer Rusland i at gøre noget dumt, siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet.

- Den bedste måde, vi gør det på, er, at vi siger, at det vil have så store militære konsekvenser for dem, at de vil lade være med det. Vi skaffer os bedst fred med russerne ved at opruste en smule, siger han.