Dansk Folkeparti presser på for ren blå medieaftale

Forud for medieforhandlingerne slår Dansk Folkeparti til lyd for et smalt forlig. Ideen møder opbakning hos V og K. 

Hver husstand betaler lige knap 7 kroner i licens om dagen i 2017. Heraf går cirka 4,50 til DR, og knap 1 krone går til de regionale TV 2-stationer og andre public service-formål. Godt 1,25 kroner går til moms. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Da politikerne sidst lavede en medieaftale, var det tydeligt at se på resultatet, at for mange kokke fordærvede maden.

Derfor kan de kommende forhandlinger sagtens munde ud i et smalt forlig, hvor de borgerlige aftryk er tydelige.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti, der blandt andet vil skære en fjerdedel af DR's budget og stille mere specifikke krav til den statsejede medievirksomhed.

- Nogle gange kan et forlig også blive for bredt. Det må gerne være smallere set med Dansk Folkepartis øjne, siger partiets medieordfører, Morten Marinus, og fortsætter:

- Der er brug for, at man skærer DR til, så man fokuserer på klokkeklare public service-forpligtelser og mindre udenlandsk indhold og mindre gøgl og underholdning, siger han og understreger, at aftalen ikke behøver kun at have borgerlige mandater bag sig, og at det vil styrke forliget med mindst ét parti henover midten.

Vi er modstandere af, at der bliver sparet på kulturen, og det inkluderer også public service. Vi er ikke med på at bashe DR.

naser khader (K)

Da det nuværende medieforlig blev indgået tilbage i 2014, var det en aftale på tværs af samtlige Folketingets daværende otte partier. Her parkerede politikerne rigtig mange af uenighederne om netop DR's størrelse, og hvilke platforme DR skal være på, i et udvalg.

Men nu vil de borgerlige partier for alvor tage fat og gennemføre nogle større forandringer af DR. Derfor kan Venstres medieordfører, Britt Bager, ligesom Dansk Folkeparti sagtens se en smal aftale for sig.

- For mig er det egentlig underordnet, om vi har Socialdemokratiet med eller ej. Jeg ser gerne, at man i DR har mere fokus på indhold som nyheder og dokumentar, kerneydelserne i public service. Det er det vigtigste.

- Dem, der bakker op om det, skal være meget velkomne, men står man med korslagte arme og siger, at alting skal være som nu, så må man gerne stå udenfor for min skyld, siger Britt Bager.

K vil ikke skære i kultur

Også De Konservatives medieordfører, Naser Khader, kan se fordelene ved et smallere forlig, når den nye medieaftale skal forhandles på plads og træde i kraft 1. januar 2019.

- Det behøver ikke være en bred aftale. Det vil være godt, men jeg tror faktisk, at der er så store holdningsforskelle i forhold til et kommende medieforlig, at jeg har svært ved at forestille mig en aftale, der omfatter alle ni partier.

- Det er vigtigt, at man ikke laver noget, der bliver så bredt, at det bliver ligegyldigt. For der er virkelig behov for at fokusere nu, siger Naser Khader.

De Konservative vil ikke på forhånd lægge sig fast på om og hvor meget DR eventuelt skal skæres. Men det overordnede udgangspunkt i regeringspartiet er, at man ikke vil være med til at skære på midlerne til kultur.

- Vi er modstandere af, at der bliver sparet på kulturen, og det inkluderer også public service. Vi er ikke med på at bashe DR. Der er for meget DR-bashing, synes. Hvis vi ikke havde DR, så skulle vi opfinde DR. Især hvis man er et parti, der kerer sig om fædrelandet, siger Naser Khader.

Med forslaget går Dansk Folkeparti altså imod den måde det seneste forlig blev til på, men historien viser, at medieforligene varierer i længden og dermed også i holdbarheden, pointerer Frands Mortensen, professor emeritus i Medievidenskab ved Aarhus Universitet.

  • Det står der i regeringsgrundlaget:
  • DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for i højere grad at målrette DR’s produktion til mere grundlæggende public service for at fokusere stærkere på produkter, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt for at reducere antallet af kanaler.
  • Den nugældende mediepolitiske aftale udløber ved udgangen af 2018. Regeringen vil fremlægge et konkret forslag til fokusering af DR og en nedsættelse af licensen.
  • Privatisering af TV2:
  • Regeringen ønsker at privatisere TV2. Forberedelse af en privatisering af TV2 vil blive påbegyndt i 2017, så privatiseringen kan ske, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Regeringen vil sikre, at der fortsat er et bredt udbud af public service-indhold efter en privatisering af TV2.


- Siden midten af 90'erne, hvor man begyndte at lave de her flerårige forlig, har det været nogenlunde lige fordelt mellem smalle og brede forlig.

- Det måske mest berømte var et smalt forlig i 2000, hvor de daværende borgerlige partier holdt sig udenfor med den bevidste målsætning, at man efter et valg ville ophæve forliget, og det gjorde de også i maj 2002, siger han.

Hovedårsagen til, at de borgerlige ikke gik med, var, at de ville privatisere TV2. Det vedtog de også senere, men var ikke i stand til at gennemføre det på grund af problemer med EU.

I øjeblikket er Kammeradvokaten inddraget i konkrete forhandlinger med EU, fordi en række retssager både i EU-regi og i Danmark om TV 2 kan ende med at spænde ben for et salg.

Lektor: Svært at forestille sig bredt forlig

Ifølge Frands Mortensen er smalle medieaftaler meget farlige for dem, der indgår dem, især hvis de bliver indgået meget tæt på et folketingsvalg.

- For ved et smalt forlig er dem uden for forliget ikke forpligtet på forligets resultater. Så hvis der nu kommer et folketingsvalg her i 2019, og det ender med et rødt flertal, så vil det, som den blå blok har vedtaget i et smalt forlig, laves om øjeblikkeligt. I modsætning til hvis der er et bredt forlig, siger han.

Noget af det vigtigste ved public service er, at det er medieindhold, som et bredt udsnit i det danske Folketing - optimalt set alle - kan stå bag.

Zenia stampe (R)

Et bredt forlig kan dog vise sig at blive mere end svært for politikerne at opnå, vurderer lektor Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet. Han henviser til alle de knaster, der ved de seneste medieforhandlinger blev sendt i udvalg.

- De problemer og konflikter, der var der dengang, er der stadigvæk. Og det er svært at forestille sig, at man kan mødes på midten om de ting, også fordi der er sket en kraftigere polarisering af positionerne.

- På den ene side har vi dem, der virkelig går efter DR i øjeblikket, og på den anden side den mere traditionelle og socialdemokratiske forestilling om, at DR er en meget vigtig institution, og at man skal være forsigtig med at pille ved størrelsen. Og her kan man sige, at De Konservative i virkeligheden hører lidt hjemme på samme fløj, som Socialdemokratiet gør, siger Henrik Søndergaard.

De Konservatives mere bløde retorik end de andre borgerlige partier rokker dog ikke ved, at der kommer til at ske forandringer, vurderer lektoren.

- Det kunne selvfølgelig godt være en slags brobygger, men det er svært at forestille sig kompromiser, som ikke kommer til at betyde, at DR reduceres i størrelse og i forhold til, hvad man må lave af programaktiviteter, siger Henrik Søndergaard.

S og R: Vigtigt med brede forlig

Knap så overraskende vinder Dansk Folkepartis forslag om et smalt forlig ikke genklang blandt partierne i rød blok, der fastholder, at aftalerne om, hvordan licensmidlerne skal bruges, og hvordan public service-opgaven skal forvaltes, bør være en fælles opgave for et bredt udsnit af Folketingets partier.

- Det er en rigtig, rigtig, rigtig dårlig ide. Noget af det vigtigste ved public service er, at det er medieindhold, som et bredt udsnit i det danske Folketing - optimalt set alle - kan stå bag.

- Derfor er det et mål i sig selv, at medieforliget bliver så bredt som muligt, og at det spænder fra Dansk Folkeparti til Radikale Venstre. For det er bare vigtigt, at der er medier, som er troværdige for alle, uanset hvilken politisk overbevisning, man har, siger De Radikales medieordfører, Zenia Stampe.

Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, stemmer i:

- Vores medier er så vigtige, og vores public service-institutioner er fælles institutioner, som hele befolkningen benytter sig af. Det er vigtigt, at vi har brede forlig, siger Mogens Jensen, der dog er enig med partierne i blå blok om, at medieforligene også kan blive for brede:

- Hvor brede kan man så diskutere, og det er igennem tiden heller ikke alle partier, der har været med i forligene. Men det har en værdi i sig selv, at man tilstræber et bredt forlig, der rækker indover midten, for så er der også større sandsynlighed for, at beslutningerne holder efter et eventuelt regeringsskifte, siger Mogens Jensen.

En ny medieaftale skal gælde fra begyndelsen af 2019. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

I Venstre er man da også opmærksom på faren ved en ren borgerlig aftale, og at en eventuel ny, rød regering frit kan forhandle en ny aftale på plads.

- Hvis det kun er en politisk aftale med de blå partier, så vil den formentlig blive forandret dag et efter et folketingsvalg, siger Britt Bager og fortsætter:

- Man når man går ind i politik, så har man nogle ambitioner om at lave forandringer og ikke bare bevare status quo. Derfor ser jeg hellere, at vi laver et smalt forlig – eller en politisk aftale – som forandrer noget og viser, hvad vi i blå blok vil, siger hun.

Først i foråret 2018 vil regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen præsentere sit udspil til en medieaftale.

- Min tilgang er, at jeg går efter at få så mange partier som muligt med i det her forlig, fordi medier er noget, som optager rigtig mange danskere, og vi bruger alle sammen rigtig meget tid sammen med medierne.

- Men jeg er også ambitiøs, og det vil sige, at hvis der skal indgås alt for mange kompromiser, så kan det godt være, at prisen bliver for høj, fordi vi står over for massive udfordringer og massive forandringer, siger kulturminister Mette Bock (LA).

Hun har lanceret hjemmesiden antennerneude.dk forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig, hvor alle frem til september kan komme med input til, hvilket dansk medieindhold de vil se, lytte til eller læse på tv, i radio, aviser eller på nettet fremover.

Herunder kan du i en grafik se, hvad licensmidlerne går til:

  • Cirka 2,4 millioner husstande betaler medielicens.
  • 67 procent af den årlige licens går i 2017 til DR.
  • Prisen i 2017 er 2.492 kr. årligt.