Danske Regioner om fødselspres: Vi kan ikke blive ved med at spare

Minister forventer, at regionerne løser travlhed på fødegangene.

Det går hårdt ud over personalet på landets fødeafdelinger, at de skal løbe stærkere og stærkere uden at få flere midler, lyder kritikken fra sygehuse og regioner. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Et voldsomt arbejdspres i personalegruppen og påbud fra Arbejdstilsynet er hverdagen for læger, jordemødre og sygeplejersker på landets fødegange.

Og at grænsen er nået for de ansatte, bakker interesseorganisationen Danske Regioner op om.

Hvert år har fødeafdelingerne skulle finde nye løsninger for færre midler. Samtidig bliver der født flere børn på afdelingerne - særligt i de store byer.

- Vi er med på, at vi skal sørge for at få mest sundhed for pengene, men vi kan ikke blive ved med at løse tingene ved at effektivisere. Der er simpelthen grænser for, hvor hurtigt vores personale kan løbe, siger Ulla Astman (S), som formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, til DR Nyheder.

Sundhedsvæsenet bliver ikke prioriteret nok i forhold til, at der kun kommer flere patienter, mener hun.

Minister: Der er øremærket penge

Jordemødre, tillidsfolk og ledende overlæger på fødeafdelingerne på både Skejby Sygehus, Herlev Sygehus, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital beskriver over for DR Nyheder, hvordan de stigende antal fødsler presser personalet til det yderste, fordi afdelingerne samtidig bliver tvunget til at skære ned på midlerne.

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V), sagde i går til DR Nyheder, hun har en klar forventning om, at regionerne 'lever op til deres ansvar og tager hånd om de udfordringer, der er'.

Det går ud over vores personale, og i sidste ende, kan det gå ud over vores patienter.

Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Folketinget har allerede afsat 50 millioner kroner årligt særligt til fødeafdelingerne, påpegede hun.

Men regionerne får sværere og sværere ved at leve op til de krav, de nye økonomiske rammer giver, mener Ulla Astman.

- I forhold til det pres, der er, rækker de 50 millioner ikke langt, fordi vi samtidig mødes med produktivitetskrav hele tiden, siger hun.

- Vi er i en økonomisk situation, hvor vi hele tiden bliver tvunget til at se på, hvordan vi anvender skattekronerne, og om vi kan lægge arbejdsopgaver om. Men der kommer flere og flere patienter i sundhedsvæsenet, og pengene er ikke fulgt med. Så vi har altså brug for, at der kommer flere midler, så vi kan blive ved med at løse opgaverne.

- Det går ud over vores personale, og i sidste ende, kan det gå ud over vores patienter, siger sundhedsformanden.

Travlheden på de største fødeafdelinger er kommet i søgelyset, efter Rigshospitalets klinikchef på Obstetrisk Klinik, Morten Hedegaard, efter 14 år har valgt at stoppe i protest mod nedskæringerne.

50 millioner kroner årligt

SR-regeringen samt SF og Enhedslisten tilførte fødeområdet 260 millioner kroner over en årrække i finansloven 2015.

En del af midlerne blev dog beskåret af Venstre på finansloven sidste år. Men Folketinget afsatte sidste år 50 millioner kroner årligt til de pressede fødeafdelinger.

DF åben for flere penge

Socialdemokratiet og SF har kaldt sundhedsministeren i samråd om travlheden på landets fødegange. Samtidig går Dansk Folkeparti nu og ud melder sig klar til at sikre flere penge til fødeafdelingerne, skriver Kristian Thulesen Dahl på Facebook.

- Debatten raser helt berettiget om situationen på landets fødeafdelinger. DF fik presset 50 mio kr igennem øremærket bedre forhold. Vi må nu have sikkerhed for, at regionerne har brugt pengene til formålet og se på, om der ikke skal flere penge til.