Danske specialstyrker skal ind i Syrien: Det bliver farligere, det vi taler om her

Forsvarsministeren lægger ikke skjul på, at risikoen bliver større for danske soldater på fremtidige missioner i Syrien.

Danmark skruer op for indsatsen mod terrororganisationen Islamisk Stat, og fremover skal danske specialstyrker – der hidtil har opereret i nabolandet Irak – deltage i missioner mod IS på syrisk jord.

Et flertal i Folketinget står bag regeringens ønske om at udvide det danske mandat i kampen mod Islamisk Stat, som kommer på baggrund af en anmodning fra den amerikanskledede koalition.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at det udvidede mandat vil indebære en øget risiko for de danske specialstyrker.

- Risikoen bliver lidt større. Det bliver farligere, det vi taler om her, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han kalder samtidig udviklingen for ”glædelig”, da der ifølge forsvarsministeren er sket så betydelige fremskridt hos de irakiske styrker, som danske soldater har trænet på Al Assad-basen i Irak.

Kamp mod IS går "rigtig, rigtig godt"

Det betyder, at de irakiske styrker nu er klar til at rykke ind i Syrien og bekæmpe Islamisk Stat, og det er her, at de danske specialstyrker kan deltage i egentlige kamphandlinger mod IS på landjorden i Syrien.

- Det er en glædelig udvikling. Det viser, at de styrker, der var på Al Assad-basen, hvor vi har trænet irakiske styrker, nu har bevæget sig væk fra basen og er faktisk godt på vej nordpå, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det er udtryk for, at kampen mod ISIL (Islamisk Stat, red.) går rigtig, rigtig godt. Så grundlæggende er det en rigtig god problemstilling, siger han.

De danske specialstyrker skal som udgangspunkt yde støtte til de irakiske soldater på missioner i Syrien.

Claus Hjort Frederiksen understreger, at der bliver tale om et samarbejde mellem danske og irakiske styrker, når de skal i aktion inde i selve Syrien, og at de danske styrker ikke er under irakisk kommando.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger ligesom forsvarsministeren, at danske styrker kan komme i kamp i Syrien.

- Vi kan godt komme i en situation, hvor de er nødt til at bruge egne våben, siger Anders Samuelsen.

S støtter - R er imod

Regeringens beslutning støttes af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Det er nødvendigt at skrue op for indsatsen for at få bekæmpet Islamisk Stat, siger hun. Mette Frederiksen understreger ligesom regeringen, at hun regner med, at de danske specialstyrker fremover risikerer at blive udsat for større fare end hidtil.

- Der er altid grund til at være bekymret, når vi udsender danske soldater, og det er der også her, selvom det er specialstyrker. Vi ved godt fra det danske Folketings side, at situationen i Syrien er både kaotisk og problematisk, og derfor er der ingen, der kan forudse, hvad der kommer til at ske i Syrien, siger Mette Frederiksen.

- Jeg er betænkelig, når vi udsender danske soldater. Det er ligegyldigt, hvor vi udsender dem til, fordi vi bærer deres liv i vores hænder, når vi træffer de her beslutninger, siger S-formanden.

Flere partier i Folketinget er dog imod beslutning om at lade danske styrker kæmpe imod Islamisk Stat i Syrien. Hverken Enhedslisten, SF eller De Radikale støtter beslutningen.

Efterlyser plan fra regeringen

Det er særligt opsigtsvækkende, at De Radikale er imod at lade danske styrker kæmpe mod IS på landjorden i Syrien, da partiet i marts sidste år stod bag den daværende Venstre-regerings beslutningsforslag om at indsætte kampfly, specialstyrker og transportfly i kampen mod Islamisk Stat.

Forskellen er ifølge udenrigsordfører Martin Lidegaard, at danske soldater nu skal indgå i aktive kamphandlinger i Syrien, og det vil Radikale ikke støtte.

- Radikale Venstre ønsker ikke, at Danmark sætter landtropper ind i aktiv kamp i Syrien. Derfor støtter vi ikke regeringens forslag, siger Martin Lidegaard.

- Regeringen har ikke fremlagt en klar plan for, hvordan man vil håndtere besatte områder i Syrien, når de er blevet befriet. Her skræmmer sporene fra de første Irak krige og Afghanistan.

- Samtidig er situationen i Syrien mildest talt uafklaret, og den nye amerikanske præsident har anmeldt en ny Syrien-politik, som ingen kender på nuværende tidspunkt. Det er derfor uvist, hvad der vil blive sat i gang om få uger, siger den radikale udenrigsordfører.

  • Koalitionen vurderer, at ISIL har tabt kontrol med mindst 56 % af tidligere kontrolleret territorium i Irak og 27 % i Syrien.
  • I Irak er de vigtige byer Fallujah og Ramadi generobret.
  • I Syrien er de strategisk vigtige byer Manbij, Jarabulus og Dabiq generobret
  • Hovedparten af den østlige del af ISIL’s hovedsæde i Irak, Mosul, er, med luftstøtte fra Danmark i de indledende faser, generobret, imens der forsat pågår kampe i de resterende dele af byen.
  • Første fase i generobringen af ISIL-hovedsædet Raqqa i Syrien er påbegyndt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube