Danskerne vil kun af med et EU-forbehold

En afstemning om at afskaffe Danmarks fire EU-forbehold vil kun give flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det viser en undersøgelse, som DR har fået lavet hos Capacent Epinion.

Kun et af Danmarks fire EU-forbehold bliver afskaffet, hvis danskerne skulle stemme om dem nu. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for DR.

Danskerne siger nej til euroen, nej til unionsborgerskab og nej til samarbejde på rets- og aylområdet.

Til gengæld mener et lille flertal, at det danske forbehold mod EU's forsvarssamarbejde skal afskaffes.

43 procent af de adspurgte i undersøgelsen siger, at de vil stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 36 procent ønsker at fastholde det.

48 procent mener, at kronen fortsat skal være gældende mønt i Danmark, mens 40 procent ønsker at kronen erstattes af euroen.

Det forbehold som færrest ønsker afskaffet er forbeholdet med et Unions-borgerskab. Her vil under hver tredje stemme for at forbeholdet afskaffes.

Capacent Epinions undersøgelse omfatter 1036 personer, som er repræsentativt udvalgt.

De danske EU-forbehold og Lissabon-traktaten

Læs mere om EU, Danmarks forbehold, Lissabon-traktaten og andre praktiske oplysninger om det europæiske samarbejde her.

  • Unionsborgerskab. Unionsborgerskabet træder ikke på nogen måde i stedet for nationalt statsborgerskab.
  • Euroen. Danmark deltager ikke i ØMU'ens tredje fase, som indebærer indførelse af euroen.
  • Forvsarsområdet. Danmark deltager ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU på forsvarsområdet.
  • Retlige og indre anliggender. Danmark har forbehold over for det fællesskabsretlige samarbejde vedr. asyl, indvandring, grænsekontrol, det civilretlige samarbejde og dele af visumsamarbejdet.

Forbeholdene vedrører fire områder:

De danske forbehold er en aftale, som Danmark i 1992 indgik med resten af EU-landene om, at der er visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i.

Danmarks forbehold
  • Traktaterne er selve spillereglerne for, hvordan det europæiske samarbejde fungerer.
  • Lissabon-traktaten er den seneste i en række reformer, og måske den vigtigste i mange år. Den blev vedtaget i oktober og underskrevet af medlemslandenes ledere i december 2007
  • Lissabon-traktaten er afløseren for den såkaldte forfatningstraktat, der blev droppet da Frankrig og Holland stemte nej ved folkeafstemninger i foråret 2005.
  • Lissabon-traktaten indeholder hovedtrækkene fra forfatningstraktaten, men de superstatslige symboler er udeladt og erstattet med en masse nationale betingelser og ændringer.
  • Næsten alle EU-lande har besluttet at godkende traktaten via parlamenterne ligesom Danmark. Den eneste undtagelse er Irland, hvor folkeafstemningen den 12. juni, nu har kastet EU ud i endnu en krise.
  • På trods af Irlands "nej" har 19 af EU's 27 medlemslande ratificeret Lissabontraktaten.
  • Danmark ratificerede Folketinget Lissabontraktaten den 24. april 2008.
Lissabon-traktaten

  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: